Konkurrencer

Lynkonkurrence: Vind billetter til Chairlift i Vega

Skrevet af Redaktionen

På fredag spiller electropop-gruppen Chairlift i Lille Vega, og Undertoner udlodder to gange to billetter i en lynhurtig konkurrence. Vroom.

På fredag spiller den amerikanske electropop-gruppe Chairlift i Lille Vega i København, og du og en ven kan komme gratis med til koncerten. Undertoner stiller nemlig to gange to billetter på højkant.

Chairlift har netop udgivet albummet Something, som de formentlig spiller en del numre fra – om ikke andet så i hvert fald singlen med den umulige titel “Amanaemonesia”. På Youtube har den bl.a. genereret kommentaren: »This is the indie “Single Ladies”,« og catchy er nummret i hvert fald. Lyt og se med her:

I 2009 udkom albummet Does You Inspire You, som Undertoners Christian Klauber smed 4,5 U’er efter, og som bl.a. indeholdt singlen “Bruises”. Den single fik Chairlift på verdenskortet i 2009, da den blev brugt i en Ipod-reklame.

Det har et dansk band også prøvet i 2008, da deres nummer ”Around the Bend” blev brugt i en reklame for Ipods nye Touch-afspiller. Men hvad hedder det danske band? Send os dit svar senest på onsdag den 15. februar, og deltag i konkurrencen.

Vinderne er fundet.

Deltag i debat