Onsdag den 22. februar spiller en såkaldt indie-SUPERgruppe bestående af medlemmer fra bl.a. Efterklang og Slaraffenland på Ideal Bar – og det endda uden at have udgivet deres debutalbum endnu. Men når man tænker på, at Efterklang og Slaraffenland består nogle af de bedste livemusikere i Danmark, skal det nok blive godt. Dangers of the Sea består af Andreas Bay Estrup (sang og guitar), Frederik Teige (soloartist og tidligere liveguitarist for Efterklang) – guitar, Jess Jensen (Saybia) – tangenter, Mike Taagehøj (Slaraffenland) – bas og Rasmus Jusjong (Kolors, Phil Shivers) – trommer.
Rent musikalsk befinder Dangers of the Sea sig i et melankolsk melodisk hjørne af noget folkrocket med akustiske guitarklange som et grundelement, og i foråret 2011 blev Dangers of the Sea udvalgt til P3’s Karrierekanonen blandt 935 upcoming bands.
For at det ikke skal være løgn, så står Trine Jørck, der er skribent på Undertoner, for opvarmningen under navnet Jørck, og du og to venner kan komme gratis med til koncerten på Ideal Bar. Undertoner sætter tre gange to billetter på højkant, så send du bare dit svar af sted i vores retning senest 20. februar og kryds, hvad der krydses kan.
Og så til det overordentligt nemme spørgsmål:
Vinderne er fundet.