Artikler Interview

Jarle Bernhoft bader i Norges oliemillioner

Foto: Mads Bille
Skrevet af Pladeklubben

I disse dage er norske Jarle Bernhoft i gang med en turné i Danmark. Her fortæller han Undertoner om sin glæde ved koncerter – og om at få en formue af Statoil.

Den norske soulartist Jarle Bernhoft er netop blevet tildelt Norges største musikpris, det omstridte ”Annual Statoil stipend” ved den årlige festival by:Larm i Oslo. Prisen på én million kroner, som fordeles over to år er øremærket til en norsk kunstner, som et bidrag til promovering og internationalisering af sin musik. Således er Bernhoft på charmeoffensiv en kold og klar onsdag morgen i februar forud sin igangværende turne i Danmark for at tale om, hvorvidt Norges sorte guld kan blandes med musik og turneliv.

Foto: Mads Bille

Det kontroversielle ved Statoils legat er det simple faktum, at olien skal betale for kulturens, heriblandt musikkens, fremme, og på den konto har en håndfuld norske kunstnere frabedt sig både nominering og prismodtagelse. Men for Bernhoft er olien en integreret del af det norske samfund, og han mener, at det er op til den enkelte kunstner at danne sig en holdning til prisen og dens sammenhæng med olie og Statoil.
»Når store dele af samfundet nu alligevel er smurt ind i penge fra olievirksomheden, kan man lige så godt få det bedste ud at situationen, så min holdning til olien er, at det er grundlaget for prisen, men også grundlaget for min uddannelse, min velfærd, og det sygehus, som min far lå på, da han var syg,« forklarer Bernhoft.

Statoil må gribe efter den store pengepung, når der skal lægges kontanter i puljen på deres talent-udviklingsprogram “Morgendagens helte”, men det er en jury af erfarne branchefolk uden tilhørsforhold til Statoil, som træffer den endelige beslutning og udvælger det helt rigtige talent med den helt rigtige udstråling. Og med den økonomiske ballast, som kun få kunstnere herhjemme er forundt, udstedes således
et stempel i prismodtagerens pas til at drage udenlands med helt nyindkøbte ledninger i Fjellräven.
»Det er lidt svært for en småbørnsfar som mig for egne penge at skulle rejse til udlandet for at promovere eller spille sin musik,« siger Bernhoft.

Han har allerede haft spenderbukserne på og været i USA for at optræde på det anerkendte ”The Ellen DeGeneres Show”, ligesom han har spillet ved Nobelprisuddelingen hjemme i Norge. Men på trods af den seneste tids heftige eksponering i det offentlige rum, der har givet Bernhoft et nøk eller to opad på berømthedens blanke himmelstige, er tilgangen til musikken stadig den samme:
»Jeg fokuserer altid på selve musikken, selv hvis der er mennesker som sidder og hører på mig spille. Det er mærkeligt at sige det, men publikum bliver næsten mindre vigtige.«

Norsk soul

Foto: Mads Bille

Rygterne om Bernhofts kvaliteter som sanger og unikke nærvær i sin liveoptræden har for længst forladt Oslobåden. Men hvordan opstår en
soul-sound i et land, hvor den primære musikalske eksportvare i lang tid har været black metal?
»I bund og grund kommer den af, at jeg har lyttet meget til soulmusik og tænkt, at “Det her, det er the shit”. Der er ikke ret mange soulkunstnere i Norge. De kan tælles på en hånd, men alligevel tror jeg – nu hvor jeg har rejst rundt og spillet i hele Norge – at der begynder at være grobund for det.«

At optræde live er den altomsluttende affære for Bernhoft, der oplever den samme nærhed i musikken, om han optræder for fire mennesker på
fjeldet eller 10.000 i en arena.
»Jeg går gevaldigt meget op i mine koncerter og liveoptrædener. Det at give en god liveoplevelse er vigtigt for mig, og så længe dét er på plads, tror jeg, man kan tage det så langt, som man vil.«

Bernhoft har under tidligere besøg spillet alene på scenen for udsolgte sale og knejper i det danske land og påbegyndte i slutningen af marts
sin nye turne med et 11 mand stort band samt nyansatte lydteknikere. Forventningerne til den nye turné er tydelige at spore hos Bernhoft, da han fortæller om sit forhold til at spille i Danmark:
»Første gang jeg spillede, var i Aarhus på Musikcaféen, og min plade var ikke kommet ud endnu. Så startede jeg med at spille, og pludselig begyndte alle i publikum at synge. De kunne alle sangene – så jeg kunne bare sætte mig tilbage og spille guitar – jeg får gåsehud bare at snakke om det.«

Om koncertenergien er intakt, kan du stadig nå at opleve her i Danmark. I aften, 29. marts, er det på Vega i København. Fredag d. 30. gæster Bernhoft Gimle i Roskilde, og lørdag er turen så kommet til Godset i Kolding.
Og der er noget at glæde sig til, forsikrer Bernhoft med et smil:
»Når jeg sidder alene, forsøger jeg at skabe og udstråle en stor mængde energi, men med et band i ryggen bliver det 100 gange bedre.«

Deltag i debat