Plader

Lise Westzynthius: Tæt på en kold favn

Skrevet af Jacob Aksglæde

Lise Westzynthius har efter tre engelsksprogede soloplader vendt skuden hjem mod det danske sprog. Læs her, hvordan rejsen gik.

Lise Westzynthius har efter tre engelsksprogede soloplader vendt skuden hjem mod det danske sprog. Tæt på en kold favn er hendes første soloplade på dansk, men hun har i løbet af sin karriere haft den dansksprogede sangskrivning tæt inde på livet gennem sit samarbejde med navne som Nikolaj Nørlund, Niels Skousen og sin eks-mand, Peter Sommer.

Selvom hun har arbejdet sammen med dygtige sangskrivere, har hun stadig sin egen stil, der dog på det nye album er noget anderledes end tidligere. Det afspejler sig især i lyrikken, der ikke har samme dybde, som man måske husker. I stedet viser der sig en større grad af umiddelbarhed og friskhed i hendes tekster, som i den grad klæder hendes univers. Det kan man f.eks. høre i “Jeg glæder mig til (at slå dig ihjel)”, der afspejler en mere ironisk indstilling. Selve sangen har en surf-feeling over sig og lyder som noget, man godt kunne have fundet på The Raveonettes’ In and Out of Control. Den nyfundne friskhed er også at finde i “Lukker mig om dig”, der har en up-beat rytme, som uundgåeligt vil få lytteren til at nikke med hovedet.

Westzynthius’ stilskift, der nu hælder mere over til euforien, betyder dog ikke, at hun har givet slip på melankolien, hvilken man stadig kan høre i “Den eneste løgn”. Her dominerer et enligt klaver, der spiller skæve toner, mens Westzynthius synger »savner dig nu…« Stemningen og brugen af vokaler og blæsere minder meget om det, der kendetegner Under Byens univers, som sandsynligvis har været en inspirationskilde.

Tæt på en kold favn har ikke mange svage punkter, men “(Når du vil) la mig elske dig” er desværre en stor plet på det overordnede fine indtryk, som albummet efterlader. Det er et langsomt og kedeligt nummer, der har fået hældt en hel spand klichéer og flødepop-stemning ud over sig.

Lise Westzynthius har lavet en god plade, som fortjener et større publikum, der har lyst til at investere tid i hendes musik. Hendes nye, umiddelbare udtryk gør hendes musik mere tilgængelig, men kan samtidig skræmme tidligere lyttere væk. Det håber jeg nu ikke bliver tilfældet, for trods forvandlingen er hun forblevet tro mod sin tidligere stil, i den udstrækning det var muligt og nødvendigt, og den udvikling, hun har gennemgået, er bestemt værd at være vidne til.

★★★★☆☆

2 kommentarer

  • “Se uden hænder” lyder lidt som en light udgave af Medina / Seebach. Eller er det bare mig?

  • Det er bare dig :-) Musik bliver vel ikke meget mere light end Medina/ Seebach? Deres underholdningsmusik er i min verden i en helt anden boldgade end Lises yderst personlige udtryk og deres tekster er meget langt fra at nå niveauet i Lises lyrik. Prøv at give teksten (og den fine melodi) et lyt til…

Deltag i debat