Artikler Interview

Sleep Party People – Lys for enden af kanintunnellen

Sleep Party People, foot: Christian Klintholm
Skrevet af Camilla Zuleger

Brian Batz er tilbage med nyt fra enmandshæren Sleep Party People. Undertoner har mødt ham til en snak om inspiration, kaniner, Erik Satie og David Lynch.

Sleep Party People, foto: Christian Klintholm/PR

Brian Batz er på bare få år gået fra at være en mere eller mindre anonym gut fra Bornholm til at være ‘talk of the town’. Hans debutplade Sleep Party People blev enstemmigt udråbt som én af 2010’s bedste danske plader og udmøntede sig i et gig som opvarmning for Brooklyn-bandet The Antlers. »Det har været mærkværdigt faktisk. Synes altid, det er underligt at se billeder af mig selv i diverse medier eller at skulle lave disse interviews«, siger Brian Batz, da Undertoner spørger til, hvordan han selv har oplevet sin hurtige succes. Nu er enmandshæren Sleep Party People klar med den berygtede toer, We Were Drifting on a Sad Song.

Enmandshær og så alligevel ikke

»Da jeg i sin tid kastede mig over projektet, havde jeg absolut ingen plan om, hvor det skulle tages hen, andet end at jeg vidste, at jeg ville lave alt selv, og at det skulle have en lo-fi tilgang til det. Så jeg valgte at skrive, optage og mixe alt i min lejlighed,« siger Batz. Denne DIY-tilgang til musikproduktion gav et meget simpelt udtryk. Et udtryk, der af mange anmeldere blev benævnt som ’sovekammermusik’ eller ‘godnatsange’. Meget af den melankoli, der var at spore på debuten, er blevet bibeholdt på den kommende plade, men alligevel med et lidt andet perspektiv, fortæller Batz: »Det organiske og dynamiske har været i fokus, samt at jeg har haft en lyst til at det skulle være mere in your face-agtigt og, ja, måske endda langt mere dansabelt.«

Pladen – både den første og den seneste – er som nævnt skrevet, produceret og mixet i Batz’ egen lejlighed, fordi han »elsker at sidde og nørkle selv og for at være ærlig, er det der, jeg er bedst. Jeg er ikke specielt god i situationer, hvor man skal gå på kompromis med ens idéer.« Alligevel er det seneste udspil ikke udelukkende hjulpet på vej af Brian Batz. For at skabe den nye plade har han nemlig både fået hjælp af Cody, From Sarah, Turboweekend, Hellraiserten og, som han selv siger, »lydmagikeren, John Greany fra Scarlet Chives.« Så nok er Sleep Party People som udgangspunkt en enmandshær, men i virkeligheden har Batz fået hjælp af en udvalgt skare kaniner eller »mange talentfulde mennesker, som kan hjælpe med at indspille det, som jeg ikke selv kan præstere.«

Coveret til ‘We Were Drifting on a Sad Song’

Sleep Party People er musik, der ikke umiddelbart finder sine fæller på den danske musikscene, og alligevel vækker den dog en følelse om noget velkendt og noget, der ligesom altid har været der. Denne følelse bliver kun bekræftet, da jeg spørger Batz, hvem der var inspirationen til We Were Drifting on a Sad Song:

»Jeg skriver de fleste sange enten ved at sidde ved klaveret eller ved at lege rundt med diverse synthlyde, og når jeg sidder ved klaveret, hjemsøger Erik Satie mig altid. Jeg er en sucker for hans ro og melodier. Han er en klar inspiration og var det faktisk også på første plade.« Det spinkle less is more-udtryk, man finder hos Satie, er heller ikke svært at spore i Batz’ sange, men de rummer samtidig mere og andet end det.

»Det visuelle udtryk fylder meget i lyrikken«

Sleep Party People er ikke et udelukkende auditivt projekt, hvilket ikke overrasker de, der har overværet en koncert. Foruden at have en stærk og unik lyd finder man også et meget sigende visuelt udtryk, der nok særligt viser sig ved brugen af kaninmaskerne. Kaninmasken dukkede første gang op på coveret af debutpladen, men er siden blev en helt uundværlig del af liveoptrædener: »Da jeg skulle til at spille live, var maskerne der både for at frembringe et visuelt aspekt, men også for at jeg kunne gemme mig lidt. Nu er maskerne blevet det trademark, jeg ønskede fra start af, og da jeg har spillet så mange koncerter med projektet, føler jeg ikke længere, at jeg behøver at gemme mig bag en maske.«

Men når Batz bliver spurgt til sine inspirationskilder, falder svaret ikke kun på andre musikere. »Det visuelle aspekt fylder meget i min lyriske del og i måden, jeg faktisk laver musik på,« siger han og tilføjer, at han bliver lige så inspireret af at se en film eller gåture i flotte og naturrige omgivelser. Og det er her, én af de andre skjulte medspillere til We Were Drifting on a Sad Song, film-geniet David Lynch, kommer ind i billedet: »Det er sgu egentlig nok en kliche at hive fat i lige præcis den mand, men han formår sgu bare at gøre noget ved billeder og stemninger, som ingen andre formår at gøre. Kan ikke sige andet, end at jeg altid bliver ramt lige i hjertekulen, når jeg ser hans værker.«

Lys for enden af tunnellen

Listen er lang, når man spørger til hans musikalske påvirkning, og den går helt tilbage til teenagetiden, hvor lyden af Radiohead, Mercury Rev, Cocteau Twins, Mew, Aphex Twin og Smashing Pumpkins strømmede ud af højttalerne. Selvom han også betegner sig selv som nærmest afhængig af at finde og udforske ny musik, vil den ældre musik, som også inkluderer Scott Walker, Billie Holiday, Connie Francis, Brian Eno og Gavin Bryars, altid have en stor indvirkning på, hvordan han griber sangskrivningen an.

Med så forskelligrettede inspirationskilder kan man vist let sige, at resultatet bliver musik med mange facetter; en oplevelse, der på mange måder ikke er ligetil at genrebestemme. Batz er således heller ikke meget for at skulle sætte ord på sin egen musik og mener ikke, at han nogensinde vil blive særlig god til det. »Jeg vil udmiddelbart beskrive den som at være melankolsk, drømmende, støjende, filmisk, mørk, men samtidig med lys for enden af tunnelen.«

We Were Drifting on a Sad Song er stadig mere end ny, men allerede har han kastet sig over nye projekter. Han mixer i øjeblikket musik for de debutterende We Were Born Canaries. Derudover er han sammen Med Kaspar Kaae fra Cody i gang med at lave musik til en film, og til maj går turen mod en ødegård i Sverige for at indspille den kommende plade fra Scarlet Chives.

Lys for enden af tunnellen kan dermed let overføres til andet end det positive aspekt, der er at finde i det musikalske udtryk hos Sleep Party People. Fremtiden for Brian Batz’ mangeartede projekter lader til at gøre mere end at ‘drive på en trist sang’.

We Were Drifting on a Sad Song udkom den 12. marts på A:larm. Læs anmeldelsen af pladen her.

Deltag i debat