Nyheder

Stream Bear in Heavens nye album

Efter tre års pause udgiver Bear In Heaven den 3. april deres nye plade, I Love You, It’s Cool. Men allerede nu kan du høre pladen – i sin rigtige længde.

Egentlig har Bear in Heavens nye plade, I Love You, It’s Cool, ligget til stream på nettet i snart 2542 timer. Men det er nok de færreste, der har haft tålmodighed eller tid i det hele taget til at lytte med.

Projektet udsprang, ifølge trioen selv, fra en ide om at lave et mere drone-agtigt sidestykke til den nye udgivelse, der samtidig skulle fungere som en kommentar til den måde, musik bliver promoveret på nu til dags, med alt hvad det indebærer af marketing, hype og countdowns. Resultatet af de to ideer blev en 2700 timer lang udgave af den ellers 44 minutter lange plade. En udgave, som ifølge bandet giver lytteren tid til at sætte sig tilbage og nyde hver en tone.

I Love You, It’s Cool er opfølgeren til Bear in Heavens anmelderroste album Beast Rest Forth Mouth, som blandt andet førte bandet forbi Pop Revo, Loppen og en session på forladt tankstation på Nørrebro.

Se videoen til første singlen The Reflection of You herover, og stream I Love You It’s Cool her.

Deltag i debat