Plader

The Megaphonic Thrift: s.t.

Skrevet af Klaus Thodsen

Bandet fra Bergen er tilbage med deres andet album. Det er knapt så støjende som det første, men ikke desto mindre veludført.

Der er noget lidt uvirkeligt over, at man kan være støjende og skramlet uden egentlig at larme. Det er ikke hver dag, man oplever det, og det tager da også lidt tid at vænne sig til. Støj og larm plejer at følges ad. Men det viser sig, at det faktisk er muligt for The Megaphonic Thrift at fjerne larmen fra støjen og endda få lyden ned på en plade.

Lige fra start bliver man ramt af denne underlige støj. ”Tune Your Mind” sparker gang i pladen og danner med sine energiske trommer og den kaostiske guitar et nærmest paranoidt lydbillede, hvor man kan føle sig forfulgt af musikken. Mens støvet vælter ud af højtalerne, kommer muren af støj nærmere og nærmere. Og netop som man tror, at man har undsluppet støjrockens fangarme, og nummeret er ved at dø ud, brager ”Raising Flags” igennem, og det hele starter forfra.

Men ingen biljagt varer en hel film, og på det tredje nummer, ”Fire Walk With Everyone”, er der en tiltrængt lejlighed til at få pulsen ned på plads igen. Trods navnet er der ikke meget Badalamenti ved dette nummer. Det er derimod enkel poprock, der med sin lidt mere afdæmpede form fungerer som overgang til resten af pladen.

For tempoet fra de første numre bliver ikke fulgt op i længden, hvilket i sig selv fungere ganske fint. Dog kan man indimellem godt savne energien lidt, da det den sidste halvdel af pladen har tendens til at gentage sig selv lidt rigeligt. Næstsidste skæring, ”Swan Song”, bærer en slående lighed med førnævnte ”Fire Walk With Everyone”, men desværre uden samme kvalitet.

The Megaphonic Thrift giver os gennem alle 11 numre en skramlende og afdæmpet støjrock tilsat poppede elementer her og der. Lydbilledet er pladen igennem en snert forvrænget, hvilket helt klart er medvirkende til at give det sit meget levende udtryk. Når disse roser er blevet plukket, skal det måske også siges, at det skorter lidt på egentlige højdepunkter. Det er fint pakket ind, det er gode melodier, og det holder vand stort set hele vejen igennem. Alligevel mangler der noget. Der er ikke noget, der losser mig hårdt nok i kuglerne til, at jeg falder af stolen og for alvor begynder at hører efter. Jeg bliver siddende trygt og godt, men jeg ville egentlig gerne udfordres lidt mere.

★★★★☆☆

Deltag i debat