Plader

Tomat: 01-06 June

Skrevet af Jakob Bom

Davide Tomat tager lytteren med på rumrejse. Udflugten føles desværre meget lang, fordi det kniber med afvekslingen i italienerens ambient.

01-06 June er mit første bekendtskab med norditalieneren Davide Tomat, så jeg har kunnet gå til denne anmeldelse med åbent sind. Mit eneste pejlemærke var pladecoveret, som viser en pixeleret komet-lignende tingest med artistens navn Tomat skrevet i retro computerskrift. Det lugtede en smule af eksperimenterende spacemusik, og ganske rigtigt blev jeg fra første nummer bekræftet i, at jeg nu var på vej ind i et elektronisk drømmende univers.

Pladen åbner med sit stærkeste nummer, “CE-2”, hvis vægt på korsang leder éns tanker hen på de mange indie-bands, der er udsprunget i kølvandet på Animal Collective. Nummerets styrke er, at det til sidst udvikler sig i en dramatisk retning og giver et praj om, at der her er en kunstner, som ikke lader sig nøjes med det polerede udtryk. De efterfølgende to numre, “Radio” og “Donaticomet”, fortsætter i samme drømmende lydspor, men er mere vokalbårne, og Tomats vokal er ikke helt interessant nok, så jeg taber tråden fra det første nummer. Herefter kører numrene stort set (på nær “Lovely Place”) ud af et rent instrumentalt ambientspor a la Brian Eno, hvilket fungerer bedre end vokalnumrene, men problemet med numrene er generelt, at de virker uendelig lange. Det er sikkert hensigten, at man skal sættes hen i en trance-tilstand, men i stedet for at lade mig rive med bliver jeg småirriteret og begynder at hige efter mere udvikling og variation i numrene.

Generelt giver Tomats album et indtryk af, at han har siddet i sit studie og leget. Man ser for sig, hvordan han opstemt har skruet på knapperne i studiet og fået det hele til at lyde som en rumstation. Samtidig er han ikke gået alt for vidt, som understreges ved hans til tider følelsesladede sang, som nok er med til at give pladen et mere personligt udtryk, men desværre ikke gør den mere vedkommende.

Tomats musik kan mest af alt karakteriseres som en hul skal, der skal udfyldes med noget. Og dette noget er albummets koncept om, at hvert nummer knytter sig til en bestemt historisk begivenhed fra 1783 til 2010, som skete mellem 1. og 6. juni (Davide Tomat indspillede nemlig albummet i dette tidsrum).  Konceptet forekommer mig at være ret tilfældigt og søgt – som et forsøg på at udfylde et tomrum. Det er meningen, at det skal være et soundtrack til menneskets historie, hvilket både er en ambitiøs og interessant tanke. Idéen er desværre bare ikke særlig overbevisende udført.

★★☆☆☆☆

Leave a Reply