Konkurrencer

Kom gratis til Summer Camp-koncert på Rust

Skrevet af Redaktionen

Du og en ven kan komme gratis til koncert med Summer Camp på Rust en torsdag i april. Hvis du da ved lidt om 60’er-pop.

Summer Camp har altid gjort sig i yderst lo-fi pressebilleder - som her.

Den britiske kæresteduo Summer Camp spiller på Rust på Nørrebro torsdag den 12. april, og Undertoner har fået fat i en halv snes billetter til foretagenet. Nu tænker du: »Hvor meget er det nu lige, en snes er?,« og der kan Undertoner så informere om, at det er 20. 20 stk. Vi har med andre ord to gange fem billetter at smide efter heldige konkurrencevindere.

Summer Camp udgøres af Elizabeth Sankey og Jeremy Warmsley, og pressematerialet beretter, at indiepopduoen blev dannet ved et tilfælde en regnfuld weekend, hvor parret optog et cover af Flamingos “I’ve Only Have Eyes for You”. Herefter lagde de nummeret op på en mystifisk Myspace-profil, og som det ofte sker, så begyndte internethypen omkring duoen at rulle godt hjulpet på vej af The Guardian.

Senest er debutalbummet Welcome to Condale blevet udgivet, hvor der deles ud af ‘retroinspirerede popmelodier’ med tidløse kærlighedsdramaer hentet fra ungdomsfilm, og man går som The Pains of Being Pure at Heart/Vivian Girls/The Shangri-Las-fan nok heller ikke helt forgæves til en koncert med Summer Camp.

De to danske poporkestre Im All Ears og Android Orchestra spiller som support til koncerten på Rust torsdag den 12. april. Og så til spørgsmålet, der kan give dig og en ven mulighed for at få fingre i de fem gange to billetter, som Undertoner udlodder. Quiz blot med senest den 9. april.

Vinderne er fundet.

Deltag i debat