Artikler Interview

Kria Brekkan – om det magiske møde mellem film og musik

Kria Brekkan – den tidligere forsangerinde i islandske múm – har netop komponeret musik til Jean Epsteins stumfilm fra 1926, The Fall of the House of Usher. Undertoner har mødt hende til en snak om sammenblanding af sanser, sorte svanekostumer og om hvordan man skaber musik til film.

Kria Brekkan – den tidligere forsangerinde i islandske múm – har netop komponeret musik til Jean Epsteins stumfilm fra 1926, The Fall of the House of Usher. Musikken betegnes som en smuk krigsfilm, og Kria Brekkan elsker den magi, der opstår mellem musik og det visuelle.

I 1998 blev Kria Brekkan – eller Kristín Anna Valtysdóttir, som hendes egentlige navn er – og hendes tvillingesøster del af det islandske band múm, der op til 2005, var et af de islandske bands, der klarede det rigtig godt også på den internationale scene. I 2005 sagde hun stop, og hun har nu fundet sine egne ben som ikke bare solo-kunstner, men som multikunstner, som formår at blive indblandet i et utal af kunstneriske projekter.

Magien, der opstår i mødet med det visuelle

Når Kria Brekkan ikke spiller og komponerer musik, går hun på en skole for finere kunst og underviser børn i musik. På den måde finder man hende i grænseområdet mellem visuel og auditiv kunst, og at hun skulle lave musik til en film, virkede derfor som et helt naturligt valg.

»Det er magisk, når et stykke musik, som aldrig føltes færdigt, finder sin fuldendelse med noget visuelt,« svarer Kria Brekkan på spørgsmålet om, hvordan filmmusik adskiller sig fra musik, der ikke har en visuel dimension.

Dog har det i en længere periode været sådan for Kria Brekkan, at alt hun har lavet på en eller anden måde har virket filmrelateret. Ikke nok med, at hun på kunstakademiet havde været involveret i nogle projekter med musikvideoer, viste múms album fra 2004 sig også at være en synæstetisk oplevelse:  »Summer Make God var lige så visuel som lydlig for mig, og jeg tror at mine sanser blander tingene sammen på den måde.«

Screenshot fra filmen The Fall of the House of Usher af Jean Epstein, 1926. Foto: PR

»Smuk krigsfilm«

»Jeg havde en drøm i nat,« fortæller Kria Brekkan: »Jeg gik ind i et run, hvor nogle piger i hvide overalls fra min skole stod og arbejdede med deres hænder. Èn af dem havde broderet dette utroligt underlige og helt slanke sorte svanekostume. Jeg lagde mærke til teksturen og håndværket, snarere end formen på det.«

Egentlig var undertegnedes spørgsmål, hvilket dyr hun identificerede sig med som kunstner, men svaret falder som en fantastisk forklaring på, hvorfor hun var den perfekte komponist til The Fall of the House of Usher – den på mange måder sagnomspundne stumfilm fra 1926 af Jean Epstein, bygget på Edgar Allan Poes historie af samme navn.

The Fall of the House of Usher kan svært betegnes som en feel-good film, da den i høj grad har formået at fange essensen af Poes gotiske horror – en stemning, som falder fuldstændig i hak med den stemning, man lidt kan spore i Kria Brekkans drøm – kombinationen af det smukke, det mytiske og det uhyggelige.

Kria Brekkan betegner sin egen musik som en smuk krigsfilm, så det dobbelttydige og til tider på grænsen til selvmodsigende projekt går igen.

Tager filmen ind i en anden tidszone

Da Kria Brekkan begyndte at komponere musik til The Fall of the House of Usher havde hun netop været inviteret til at optræde i en række fremvisninger af stumfilm i New York. Her oplevede hun, at netop Epsteins film fra 1926 var en perfekt scene for hendes egen musik.

For nylig har hun også arbejdet sammen med Guy Maddin – den canadiske filminstruktør, som har lavet flere stumfilm i løbet af sin karriere. Her komponerede hun musik sammen med sin tvillingesøster Gyða, og de formåede sammen at skabe en lydspor, som gav en større forståelse af filmen.

Da hun så selv skulle lave musikken til Epsteins film, greb hun det an på en anden måde. Hendes tilgang til forholdet mellem film og musik var at tilføje ekstra lag til filmen frem for at uddybe filmen selv.

»Jeg har ikke noget imod at tage tilskueren ud af filmen og ind i en anden tidszone,« siger Kria Brekkan, der med sin musik har sat en stumfilm fra 20’erne ind i en højteknologisk tidsalder som 2012 og dermed står i skarp kontrast til 20’ernes måde at lave både musik og film på.

Solo-samarbejde

For Kria Brekkan har det at lave musik kun sjældent været et soloprojekt – der har som regel været andre mennesker indover. Musikken til The Fall of the House of Usher har hun dog komponeret selv, men alligevel føler hun det ikke, som om hun har arbejdet alene:

»Når jeg laver musik, har jeg ikke et billede af et sted, jeg har set før, i hovedet. Når man arbejder med film, har man en dialog, og det giver et gitter, en struktur at arbejde med, så selvom man arbejder alene, føles det som et samarbejde.«

Kria Brekkan har, siden hun var i múm, fået sine egne visioner for hvad, hvordan og hvorfor hun skaber musik og kunst – en proces, som hun altid har opfattet som flydende.

»Jeg vil bare spille og opleve det, lade andre være del af det også. Og så spille noget mere og opleve noget mere, altid involveret i en proces, som aldrig er klar til at give noget som helst endelig form«

Kria Brekkan løfter sløret for, hvad der er kommet ud af solo-samarbejdet med stumfilmen, når hun på søndag den 15. april spiller i LiteraturHaus i forbindelse med CPH PIX. Akkompagneret af musikeren iAi lægger hun lydsporet i den gamle kirke på Nørrebro til filmen, der denne aften vises i 16mm. I LiteraturHaus spiller hun på et flygel præpareret efter musikeren og lydfilosoffen John Cages idé, hvor forskellige hverdagsgenstande er spændt ind mellem instrumentets strenge, ligesom hun spiller med fingrene på strengene.

Billetter til koncerten i LiteraturHaus søndag den 15. april kl. 21 koster 120 kr og kan købes på CPH PIX’s hjemmeside

Deltag i debat