Nyheder

9th Wonder udgiver instrumentalprojekt

Skrevet af Fabian Hansen

En af hiphoppens mest respekterede producere, 9th Wonder, disker op med nye og gamle beats

Superproduceren 9th Wonder er gået sammen med dj-sitet djbooth.net for at udgive projektet Tutankhamen; et instrumentalalbum med 40 af producerens beats.

9th Wonder er en af hiphoppens mest respekterede producere og har lavet musik med at hav af artister, der blandt andet inkluderer De La Soul, Erykah Badu, Jean Grae, Jay-Z.

9th blev kendt i midten af 00’erne som en tredjedel af gruppen Little Brother, som var en af de mest prominente undergrundsnavne i hiphoppen på det tidspunkt. Deres succes skyldtes i høj grad 9ths karakteristiske produktioner, som gør kraftigt brug af samples fra soulmusikkens skattekiste.

Tutankhamen består som før skrevet af hele 40 beats, hvoraf ni er klassiske 9th Wonder-instrumentaler, mens andre er hidtil uudgivne.

Lyt til eller download projektet her.

Deltag i debat