Nyheder

MX og Gud Er Kvinde spiller gratis åbningskoncert på Jazzhouse

Gud Er Kvinde.
Skrevet af Anna Møller

På lørdag indvies Jazzhouse’ Lille Scene med gratis koncerter fra Gud Er Kvinde og MX Orkester.

Gud Er Kvinde.

Efter ti måneders lukning åbner Jazzhouse i denne weekend med både jazz og jazzafarter. Således kan du på lørdag d. 2. juni opleve Gud Er Kvinde og MX Orkester indvie den nye Lille Scene lørdag eftermiddag klokken 16.00.

Den danske duo MX består af Theis Boisen Hansen og Michael Mørkholt (Solhorn) og debuterede sidste år med det tranceskabende, verdensmusik-inspirerede album Ni Runder Modsols på selskabet Lille Kommune, der også har udgivet bl.a. Solhorns Himmelbjerget. Live er de ofte en hel del mennesker på scenen, som da de spillede på sidste års Festival of Endless Gratitude. Både Boisen Hansen og Mørkholt bidrager i øvrigt også til yoyooyoy/Lille Kommune-pladen Den Nørrejyske Øs Stororkester for Opløst Mønstermusik fra sidste år.

Med på Solhorns Himmelbjerget medvirker også blæser/improgruppen Gud Er Kvinde, der består af Maria Bertel på trombone og Johs Lunds på barytonsax. Gud Er Kvinde stammer til dels fra yoyooyoy-kollektivet, og begge musikere er som det resterende kollektiv rasende produktive. Maria Bertel i bl.a. Selvhenter, Pistol nr. 9 og som medstifter af Eget Værelse, hvor også Selvhenter udgives. Johs Lunds som en del af Yoke & Yohs, og Lunds har tidligere udgivet og spillet med trommeslageren TR Kirstein fra bl.a. Jørgen Teller & the Empty Stairs og med ditto barytonsaxofonist Mats Gustafsson.

Åbningskoncerterne med MX og Gud Er Kvinde er gratis og starter kl 16.00 på Jazzhouses Lille Scene. Jazzhouse fejrer sin åbning hele weekenden, og du kan se det fulde program her.

Om skribenten

Anna Møller

Biografi:
Som så mange andre er jeg opvokset i et hippiehjem med en pladespiller og et par meter lp’er. Da jeg som barn og teenager selv fik lov til at styre pick-uppen, så var det Savage Rose, Beatles, Shit & Chanel, Kim Larsen & Bellami og Doors, der oftest kom på. Sådan kan man opdrages rent musikalsk uden overhovedet at have bedt om det. Da vi i gymnasiets første musiktimer skulle tage et nummer med, som vi syntes var fedt, havde de andre Eminems ”Stan” med, mens jeg havde ”Cowboys” med Portishead. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at de andres nummer fik langt den bedste respons. Min musiksmag bunder i en forkærlighed for de lagdelte og langstrakte toner, hvor vokal intensitet og velskrevet og ukonstrueret lyrik er klare darlings. Især det mørke og repetitive musiklandskab, der samtidig bevarer bevægelighed og hypnotisk nerve, er noget, der går lige ind.

Fem favoritalbums:
Portishead: Third eller s.t.
The Beatles: Abbey Road
Silo: Alloy
Neil Young: After The Gold Rush
The Band: s.t.

Skriv et svar

boeger