Nyheder

Öresundsfestivalen er klar med det fulde program

Öresundsfestivalen, som vil løbe af stablen den 25. til 26. maj, står nu klar med det fulde line-up. Se hvem der optræder her.

 

Den nyopstartede Öresundsfestival, der udspiller sig 25.-.26 maj, er nu klar med det fulde program. Tanken bag er at præsentere de mest interessante bands fra begge sider af Øresund netop nu. Det er første gang, at spillesteder i Øresundsregionen har fundet sammen. De københavnske spillesteder som har været inde over er Vega, Rust, Amager Bio + BETA, Jazzhouse og Bremen og de svenske spillesteder er repræsenteret ved Babel, Kulturbolaget og Moriska Pavillionen i Malmø. Sammen har spillestederne booket et aktuelt og udfordrende line-up, som spænder bredt genremæssigt. Programmet trækker musikalske referencer til eksperimenterende jazz, indie-pop, reggae, grime og melodiøs punk.

De tilføjede navne til årets Öresundsfestival er:

Andi Almqvist (SE) – Complicated Universal Cum (DK) – Hooffoot (SE) -(DK) – I Got You On Tape (DK)- Indians (DK) – Jakob Bro Trio (DK) – Kellermensch (DK) – Kenton Slash  Demon (DK) – Linkoban (DK) – Lucy Love (DK) – Mattis (SE) – Orpheus & Spejderrobot (DK) – Penny Police (DK) – Raske Penge feat.  Klumben og Topgunn (DK) – Scraps of Tape (SE) – Shiny Darkly (DK) – Stella Lugosi (SE) – Taragana Pyjarama (DK) – Urban Ninjas (SE) – Öresund Space Collective (DK + SE)

Festivalen vil forløbe i udendørsarealer og på de tre spillesteder Kulturbolaget, Babel og Moriska pavillionen beliggende i Malmø. Biletter til festivalen kan købes på deres hjemmeside, og prisen er 100 kr. pr dag.

 

Leave a Reply