Nyheder

Se ny video fra Darkside

Skrevet af Fabian Hansen

Nyt fra electronica-vidunderet Nicolas Jaars sideprojekt.

Den 22-årige amerikansk-chilenske musiker, Nicolas Jaar, er en mand med mange jern i ilden. Udover at være solokunstner, flittig remixer og pladeselskabsejer har han også gang i sideprojektet, Darkside, som er et samarbejde med guitaristen Dave Harrington.

Darksides musik er mere organisk end Jaars karakteristiske, elektroniske lydlandskaber, men stadig helt sin egen, og trækker blandt andet på funk, disco og electropop.

For godt et halvt år siden udgav gruppen en selvbetitlet EP og har netop frigivet en video til nummeret “A1”.

Den flot filmede video er instrueret af Ryan Staake, som er in-house filmmager hos Jaars pladeselskab Clown and Sunset.

Deltag i debat