Nyheder

Se ny video fra Mayer Hawthorne

Skrevet af Fabian Hansen

Funky soulmand byder på sexede damer og lækre grooves


Mayer Hawthorne kan skrive både rapper, producer, sanger og multiinstrumentalist på visitkortet. De sidste par år er det dog hans karriere som soulsanger der har skaffet ham mest opmærksomhed.

I 2008 blev talentet fra Ann Arbor i Michigan signet til det respekterede amerikanske pladeselskab Stones Throw Records efter at have imponeret ejeren, Peanut Butter Wolf, med sin 1960ér og 70ér – inspirerede soulmusik, der trækker på indflydelser som Curtis Mayfield, Smokey Robinson, Leroy Hutson samt nyere navne som J-Dilla.

Indtil videre er det blevet til de to roste udgivelser A Strange Arrangement fra 2008 og How Do You Do fra sidste år, som indeholder nummeret “Henny And Ginger Ale”.

Hawthorne har netop frigivet en video til nummeret, som er en yderst funky og velproduceret festhymne, der blandt andet citerer Marvin Gaye-klassikeren “Got To Give It Up”.

 

Leave a Reply