Koncerter

Sleep, 04.05.12, Amager Bio, København

Skrevet af Daniel Niebuhr

Sleeps stonerkaravane fra det ydre rum passerede gennem Amager Bio med en gennemsnitsvolume, der burde have efterladt bygningen i ruiner. Det var stonerrock, når det er bedst: Højt, tungt og tålmodighedstestende.

»Stoner caravan from deep space arrives«. Sådan lyder en linje fra sangen ”From Beyond” med den legendariske stonertrio, Sleep. Og det passer meget godt med, hvad man fredag aften var vidne til: Dog kun tre mand stor, men til gengæld næsten to timer lang var stonerkaravanen fra det ydre rum, alias Californien, der passerede gennem Amager Bios lokaler. Og højt var det tilmed også – som en usynlig mur af nøje tilrettelagt støj skabte de tre herrer en lydkulisse, der fik gulvet til at vibrere og gjorde ørepropper nærmest livsnødvendige, og man stod tilbage med en fornemmelse af, at det var heldigt, at spillestedet på Øresundsvej stadig var i perfekt stand, da koncerten nåede sin afslutning.

Indledningsvis var det dog slet ikke så voldsomt. Opvarmningen stod brooklyn’ske A Storm of Light for, og hvis man skal sammenligne med aftenens hovednavn, var der for meget sang, for mange akkorder og for højt et tempo. Det ændrer dog ikke på, at der blev uddelt klapsalver, smidt knytnæver og djævlehorn i vejret og headbanget flittigt undervejs.

Det var dog langt fra, hvad der kom af anerkendelse fra publikums side, de efterfølgende to timer. Akkompagneret af den passende Carl Sagan-dokumentarserie, “Cosmos: A Personal Voyage” slog Matt Pike de første akkorder an til den legendariske ”Dopesmoker”. Forståeligt nok blev nummeret ikke fremført i sin fulde længde på lidt over en time; men i hvad der føltes som evigheder, kunne man iagttage et hav af headbangende hoveder og mærke de massive vibrationer fra Al Cisneros’ Rickenbacker, der satte standarden for de tunge riffs og den høje volumen, der kom til at præge resten af aftenen.

Herefter blev man kastet ud i, hvad der kan betegnes som en kavalkade af Sleeps ”greatest hits”, da der i mine øjne ikke kunne sættes en eneste finger på valget af sange til aftenens optræden. Uanset om det var de imponerende sydpolsvisuals, som dannede baggrund for den majestætiske ”Antarcticans Thawed”, der skabte minusgrader midt i den danske forsommer, beretningen om ”Sonic Titan”, der i mine øjne besidder en af de definitivt bedste outroer i rockhistorien, eller den ubestridte fanfavorit, ”Dragonaut”, der beviste, at stonerrocknumre ikke nødvendigvis skal have en minimumslængde på omkring 10 minutter for at være velfungerende. Også ”Holy Mountain” og ”Aquarium” var at finde på aftenens sætliste, og fremførelsen af det ene stonerhit efter det andet kombineret med, hvad der føltes som et konstant stigende lydniveau, virkede nærmest uvirkeligt.

Men helt uvirkeligt blev det først, da vi nåede et godt stykke ind i ”From Beyond”, der også var blevet plads til, hvor trioen valgte at indstille nummeret for derefter at overlade publikum til små fem minutter i selskab med intet andet end guitar- og basfeedback. Den endeløse strøm af lydbølger skabte en både ubehagelig, men samtidig også meditativ fornemmelse i og omkring maveregionen, og jeg spottede i al fald en snes koncertgængere forlade lokalet, da det gik op for dem, at seancen ikke nødvendigvis var kortvarig.

Da vi havde rundet de 90 minutter, kunne det dog så småt mærkes på resten af det ellers så tålmodige publikum, der nu begyndte at bestå af flere siddende tilskuere, at de gentagne stonerriffs med tiden blev en lang og sej kamp at være vidne til. For det er svært at fastholde et intensitetsniveau blandt publikum, når musikken ikke nødvendigvis bliver mere dynamisk, og i Sleeps tilfælde burde man nok have valgt at runde af efter halvanden times tid. I stedet blev der plads til en halv time mere, der sluttede, som det startede, nemlig med ”Dopesmoker”. Og den forkortede version af stonerrockens magnum opus fuldendte aftenen, hvor mange i sidste ende var blevet tvunget i knæ af støjmuren, men stadig blev mindet om, at Sleep er en institution inden for stonergenren, hvor intet andet er sikkert, end at det med garanti vil være højt, tungt og fantastisk uvirkeligt. Og således fik karavanen også passeret gennem Amager for denne gang.

★★★★★☆

Deltag i debat