Nyheder

Tre interessante musiknavne til Distortion

Skrevet af Katrine Haugaard

Distortion er under opsejling og en halv uge med fest og ballade venter forude. Her er et bud på tre interessante musiknavne, der bestemt er værd at slå et smut forbi.

Om få dage bryder Distortion løs, og de københavnske gader bliver omdannet til en mangfoldig og fuldstændig desorienteret massefest. Anstifteren af Distortion, Thomas Fleurquin, mener selv at programmet i år har en kvalitet og et potentiale for at publikum kan forstå og mærke den nulevende musik.
Selv giver Fleurquin tre bud på tre talenter, som han udnævner til årets favoritter.

Det første navn er Charles Chumber, som også går under aliasset Dj Funk. Han har gennem 90erne indtaget de amerikanske klubber med en såkaldt ghetto tech, hvor han bygger og mixer dance music på et yderst professionelt plan.

Brooklyn rapperen Zebra Katz, er en del af en ny bølge, som bestræber sig på at genfinde hip-hoppens originalitet, i et forsøg på at lave poetisk og minimalistisk musik, som alt sammen bliver indkapslet i et mørkt univers.
Tidligere i år fik Katz et stort gennembrud, da han lavede soundtracket “Ima Read” til Rick Owens modeshow i Paris. Et meget fængslende nummer, som er et besøg værd.

Nguzunguzu, er en amerikansk dreng/pige-duo, som blander house med et repertoire af latinamerikansk hip-hop og caribiske takter. Derudover har duoen tidligere haft fornøjelsen af, at være Dj for den engelsk-srilankanske rapper, M.I.A.

Læs mere om hele Distortion på arrangementets egen hjemmeside.

Leave a Reply