Konkurrencer

Vind den nye plade fra The New Spring

Skrevet af Redaktionen

Så kan du vinde en friskpresset vinyludgave af The New Springs just udkomne Secret Armor. Se bare her.

The New Spring

Mandag den 7. maj udkom The New Springs andet album, Secret Armor, som følger op på den selvbetitlede debut fra sidste år. Den nye plade består af 11 sange, som Bastian Kallesøe har skrevet over det seneste år, og på pladen spiller han selv alle instrumenter. Hvor debutpladen blev indspillet i Bastians lejlighed sammen med vennerne, er Secret Armor indspillet på fem dage i et decideret studie, og på samtlige af albummets sange er guitar og vokal indspillet live og i et take i studiet. Kallesøe fortæller:

»Hele idéen med at indspille alle sange i et take er, at mine sange får et andet liv på den måde. Oplevelsen af at indspille sangene skulle være så tæt på den oplevelse, jeg havde, da jeg skrev dem derhjemme. Eller spillede dem for et publikum for første gang. Oveni den følelse har vi på pladen arbejdet rigtig meget med produktionen for at supplere guitarens og vokalens umiddelbarhed. Jeg ville gerne tage de her meget intime sange og trække dem ind i et rum fyldt med effekter.«

The New Springs nye album udkommer både på vinyl og i digitalt formaet, og Undertoner har fået lapperne i to vinyler til to heldige vindere. I sandhed en masse nyt. Det er jo ikke nogen nyhed, at noget bliver mere interessant, hvis det får prædikatet ‘nyt’. Ikke, at The New Spring har brug for nogen særlig hjælp til at sælge sin musik, men Bastian Kallesøes soloalias er i da i sandhed et navn, der tyder på nye begyndelser.

I den litterære verden har det siden især modernismens spæde begyndelser i start 1900-tallet været udbredt at lægge vægt på at gøre op med en form for sam- eller fortid i ens kunstneriske nutid. En kendt amerikansk digter og kritiker sagde engang: »Any work of art which is not a beginning, an invention, a discovery is of little worth. The very name Troubadour means a ‘finder,’ one who discovers,« og endnu mere kendt er denne person for sit slagord: »Make it new«.

Men hvilken amerikansk digter og kritiker er der her tale om?

Send dit svar senest 22. maj, og deltag i konkurrencen om en af to Secret Armor-vinyler.

Vinderne er fundet.

Deltag i debat