Plader

2:54: s.t.

Skrevet af Stinus Kirkeskov

Når PJ Harvey erklærer sig som fan af et band, skal man spidse ører, og under det mystiske bandnavn 2:54 gemmer der sig to supercool søstre. Deres debutplade indeholder 10 perler, og man behøver ikke mange gennemlytninger for at konstatere, at her er et band med energi og ungdommelig kreativitet, som man kan forvente sig meget af.

2:54 består af de to søstre Hannah og Colette Thurlow, som tidligere henholdsvis har arbejdet i et fotostudie og som receptionist. Men livet blev lidt for gråt i gråt og hverdagsagtigt, så de besluttede at danne et punkband ved navn Vulgariens.

Gennem skrig og smadrede guitarstrenge opstod noget af den aggressivitet og energi, som findes på søstrenes første fuldlængdeplade under navnet 2:54. Det er ikke for ingenting, at de to søstre er fan af Queens of the Stone Age. Men den inspirationskilde, der er tydeligst på pladen, er Warpaint. Hannah og Colette spiller nemlig ikke bare rock, for oven på lydsporene er der tilsat hvirvlende guitarakkorder. Det høres tydeligt i “You’re Early” og “Watcher”, hvor rock går hånd i hånd med drømmende fraklip fra det fjerne guitarland.

»You put the beat in my bones / It’s all I hear in my head« lyder noget af omkvædet i “Scarlet”. Og præcis den følelse får man også i kroppen, når man hører sangen. For man skal lede langt for at finde noget så catchy og melodisk genialt. Med drømmende guitartoner blandet med rå guitarhooks og så et dejligt aktivt trommebeat er sangen symptomatisk for hele albummet. Og det er forfriskende at blive mødt af attitude og indlevelse.

Ud over Warpaint er der spor i 2:54’s musik af Lushs fjerne rock, Mazzy Stars simple og døsige kompositioner og Chelsea Wolfes primale energi og hjemsøgende atmosfære. Fanen PJ Harvey kan også sagtens høres i de 10 smukke skæringer. Det er også hendes producer Rob Ellis, der står bag knapperne på debutalbummet. Men selvom man godt kan høre inspirationerne i kulissen, beholder 2:54 deres originalitet med sange som den rockede bittersøde “Revolving” og den voldsomt stormende “Circuitry”, hvor marchtrommerne gjalder.

Teksterne på 2:54 kredser hovedsageligt om nærvær, både det sensuelle nærvær og det psykiske. Sangene “You’re Early” og “Easy Undercover” er næsten hinandens modsvar. For i “You’re Early” synges der »I just wanna be close,« og nærværet bliver besvaret på “Easy Undercover”, hvor invitationen lyder: »Move closer.«

Guitaren er det mest fremtrædende på alle 10 numre, hvor den er helt fremme i lydbilledet. Til gengæld har den forskellige roller på hver sit nummer, så man bliver ikke træt af guitarlyden, fordi duoen varierer flot i tempo og stemning. I “A Salute” spinder guitaren drømmende tråde ud over det hastige trommebeat og den yndige pigevokal. I “Sugar” er den harsk og rå, og den lægger en dyb brummende grundmelodi, hvorimod den i “Revolving” danser på tåspidserne sammen med bassen og danner en sexet lyd. Denne lyd går faktisk igennem alle numre, og man kan skimte en form for r’n’b-sensualitet. For de smukke pigevokaler emmer også af fristende sirenesang, der lokker sin lytter tættere på den ulykkelige kærlighed.

Da man efter ni sange slutter med sangen “Creeping”, hvis omkvæd er fantastisk, bliver man trist over, at der ikke var flere sange på albummet. Især da det kun er en sang fra deres debut-ep, der er nået hen til debutalbummet. 2:54 kunne sagtens have taget alle ep-numrene med, for nogle af dem er faktisk bedre end de nye sange på albummet.
Men når det så er sagt, kan man næsten heller ikke sætte nogen fingre på noget skidt ved debutpladen. Det skulle da måske lige være, at de to søstre næste gang gerne må lave en sang eller to, der var lidt mere rolig og dybfølt. Men 2:54 er immervæk et friskt pust på den internationale dream rock-scene, og Hannah og Colette skal ikke regne med, at det bliver nødvendigt at komme tilbage til deres gamle arbejde igen efter den her glimrende og cool debutplade.

★★★★½☆

Deltag i debat