Nyheder

Bardo Pond og Troldmand i eksklusiv koncert på Huset

Lørdag d. 4. august spiller spacerockerne Bardo Pond og Troldmand eksklusiv koncert på Musikcafeen i Huset. Garanti for syret drømmerejse.

Bardo Pond live.

Flagskibet i Philedelphias psykedeliske spacerockmiljø, Bardo Pond, spiller eksklusiv koncert sammen med danske Troldmand på Huset.

Bardo Pond er efter sigende ikke bange for at skilte med deres inspiration fra stoffer, hvilket også kan anes i medlemmerne mange sideprojekter. De har bandnavne som 500 mg, LSD Pond og Hash Jar Tempo.

Bandets nuværende medlemmer tæller Michael Gibbons (guitar), John Gibbons (guitar), Isobel Sollenberger (fløjte og vokal), Clint Takeda (bas), Jason Kourkonis (trommer) og Aaron Igler på synth og elektronik, mens bl.a. Thurston Moore skulle være fan af spacerockerne. Bardo Pond blev dannet i 1991 og trækker tydeligt tråde fra shoegaze og støjrock fra den periode, mens deres langstrakte anslag og endeløse krautdroner synes at være det oplagte musikalske baggrund til en syret drømmerejse. Tag eksempelvis nummeret “Tantric Porn” fra Amanita (1996), hvor Isobel Sollenbergers stemme ligger dovent fremme i lydbilledet og næsten uforståeligt mumler sangens tekst, mens en fræsende guitarbund, bevægelige trommeanslag og udsyrede gentagelser skiftevist overtager og lader sig overtage. Amanita er i øvrigt en gruppe af stærkt psykedeliske svampe.

Troldmand spiller improviseret spacerock, der bevæger sig ind og ud af mørkere lydlige universer og ofte næsten runger af tyngde. Deres inspirationer tæller ifl.g. deres facebookside ‘gear, øl, damer og universet som sådan’. Kan klart anbefales.

Koncerten finder sted lørdag d. 4 august på Musikcaféen, Huset Magstræde, og der bliver kun frigivet ca. 130 billetter til arrangementet. Man kan erhverve sig billetter her.

Læs mere her.

Om skribenten

Anna Møller

Biografi:
Som så mange andre er jeg opvokset i et hippiehjem med en pladespiller og et par meter lp’er. Da jeg som barn og teenager selv fik lov til at styre pick-uppen, så var det Savage Rose, Beatles, Shit & Chanel, Kim Larsen & Bellami og Doors, der oftest kom på. Sådan kan man opdrages rent musikalsk uden overhovedet at have bedt om det. Da vi i gymnasiets første musiktimer skulle tage et nummer med, som vi syntes var fedt, havde de andre Eminems ”Stan” med, mens jeg havde ”Cowboys” med Portishead. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at de andres nummer fik langt den bedste respons. Min musiksmag bunder i en forkærlighed for de lagdelte og langstrakte toner, hvor vokal intensitet og velskrevet og ukonstrueret lyrik er klare darlings. Især det mørke og repetitive musiklandskab, der samtidig bevarer bevægelighed og hypnotisk nerve, er noget, der går lige ind.

Fem favoritalbums:
Portishead: Third eller s.t.
The Beatles: Abbey Road
Silo: Alloy
Neil Young: After The Gold Rush
The Band: s.t.

Skriv et svar

boeger