Nyheder

Com Truise udgiver ukendt materiale fra bagkataloget

Skrevet af Fabian Hansen

Den 80ér-glade producer løfter sløret for gamle indspilninger

Den elektroniske musiker Com Truise alias Seth Haley, er snart klar med nyt eller rettere gammelt materiale. Amerikaneren har besluttet sig for at give omverdenen indblik i hidtil ikke udgivet materiale fra bagkataloget.

Titlen på udgivelsen bliver In Decay. Første single derfra hedder “Open”, og i vanlig Com Truise stil er der ikke sparet på synthesizerne og 80ér referencerne hos den retromindede musiker.

Haley, som også laver musik under et par andre aliaser, udgav sin første fuldlængde som Com Truise Galactic Melt, for godt et år siden. Derudover er det blevet til et par ep’er samt remixes for folk som Neon Indian og Twin Shadow.

In Decay udkommer den 17.juli på Ghostly Records. Se tracklisting under førstesinglen.

“Open”
“84 Dreamin”
“Dreambender”
“Controlpop”
“Colorvision”
“Alfa Beach”
“Stop ”
“Klymaxx”
“Yxes”
“Smily Cyclops”
“Video Arkade”
“Data Kiss”
“Closed”

Deltag i debat