Plader

Crystal Shipsss: Yay

Skrevet af Rasmus Riiskjær

Crystal Shipsss spiller og synger både skrøbeligt og inciterende eminent på debutalbummet Yay, der er drevent og lo-fi psychpop, når det er allerbedst.

Énmandsprojektet Crystal Shipsss, der udgøres af Jacob Faurholt, debuterer nu med albummet Yay, og jeg må bramfrit bryde ud i glædesrus over denne fremragende plade. Stilen er lo-fi psychpop, og hans spinkle stemme, tamburiner og en forvrænget guitar er ofte de grundelementer, der maner de enkle og velkomponerede popsange frem. Efter at have lyttet albummet igennem et utal af gange har jeg virkeligt lært at holde af samtlige sange. Nogle ganske vist mere end andre, men alle numre har relevans og en naturlighed over sig; intet føles forkert, forceret eller anmassende på Yay.

Til vinylentusiaster kan det varmt anbefales at investere i den lækre 10 tommer-udgave i pastelgrønt vinyl. Billeder af udgivelsen og et link til streaming af albummet kan ses her. Sagen med denne vinyludgivelse er nemlig – ud over at den skal spilles i 45 rpm, så flest mulige detaljer og støj gengives bedst – at der medfølger en downloadkode til albummet og en remixudgave af hele pladen.
Remixudgaven er gennemført, og de enkle, elektroniske remix tilføjer en helt anden lyd til Crystal Shipsss’ univers, så er man tilbøjelig til at lade sig lokke af de skønne, skæve popsyresange, bør man give remixudgaven et lyt. Faurholt har selv komponeret musikken, spillet og optaget den samt designet cover.

Numrene er ofte på under to minutter, og de minder meget om hinanden i form og i humør. Mine yndlingsnumre er “Smile”, “Uh Huh”, den fantastiske “My Dark Slimy Soul” og den tårevædende smukke “Crystal Lipsss”. Den mere langsomme og sejt slæbende postpunk-/krautrockskæring “Burning Kingdom” er et af de mere dystre bekendtskaber, og de tørre begravelsestrommer og onde guitarakkorder er angstprovokerende, men på en ret fin måde.

“My Dark Slimy Soul” er et nummer, man som lytter med det samme vil få på hjernen. Nummeret varer kun godt halvandet minut og er bygget op omkring blide guitarakkorder og et messende og dejligt poppet omkvæd. Det favner både en tristhed og en umiddelbar, barnlig nerve, men det er måske ikke helt børnevenligt at synge om sin mørke, slimede sjæl. Den nysgerrighed, der præger Faurholts tilgang til sangskrivning, virker sammen med den underspillede ironi både sympatisk og som et udtryk for stort kunstnerisk vid.

“Uh huh” er bygget op om et simpelt trommemaskinebeat, forvrænget guitar og en melodica, og derfor er der her igen barnlige attituder sovset ind i et voksent, følsomt sinds alvor. Muligvis fungerer et nummer som “Romantic” bedre som regulær popsang, men den er selvfølgelig stadig pakket fint ind i en masse støj. Imidlertid er det svært at holde tingene synderligt adskilt, når hele pladen er så gennembearbejdet og sammenhængende et kunstværk.

På “Crystal Lipsss” er støjen fra guitaren fraværende i starten, og det giver et lyttende nærvær, når man pludselig er alene med Faurholts lyse stemme og nogle klaverakkorder. Men så kommer både guitar og melodica en smule afdæmpet tilbage igen, og i C-stykket smadres der atter på guitaren. Det bidrager med en fin dynamik, at der sådan skiftes mellem intensiteter og attituder af den ene eller anden art.

Nogle lyttere vil kanske blive forbigået, fordi DIY-stilen kan virke lidt snobbet eller for kunstneragtig på den distancerende måde, men jeg oplever både på Yay og dens remixudgave en musikalsk omhu, en kunstnerisk ambition og et nærvær, jeg simpelthen ikke kan mindes at have oplevet hos danske bands i meget lang tid. Crystal Shipsss er et sjældent bekendtskab, fordi det kræver flid, tid og lange arbejdsprocesser at nå frem til den lyd og nerve, som Faurholt får kreeret. I en kultur præget af et højt tempo og et konstant krav om fornyelse er dette album et oplagt korrektiv om et kreativitet og fordybelse ofte bør hænge sammen.

Det er svært for mig at beskrive, hvad det er, og hvordan det lykkes på Yay, men på samme måde som det tidlige Best Coast eller som hos Beach House er der bare én eller anden følelse af sammenhæng og skønhed, der slår mig som en forhammer. Musikken er grænseløs og sommetider så simpel og skrøbelig, at den knap nok vil være ved sig selv, og følelserne vises frem i deres rå og blotte tilsynekomst. Crystal Shipsss’ debut er derfor en på mange måder overvældende kunstnerisk og musikalsk oplevelse, og hvis man tæller remixudgaven med, så er jeg simpelthen nødt til at give Jacob Faurholt topkarakter, for sjældent har jeg hørt så fandens god en debutplade fra den danske undergrund. Fang ham til en koncert og sig tak for god musik, for det er lige præcis det, han leverer på Yay.

★★★★★★

Deltag i debat