Koncerter

James Blake, 17.06.12, NorthSide Festival, Aarhus

Skrevet af Daniel Niebuhr

I Ådalen beviste James Blake indledningsvis, hvorfor stort anlagte, clubvenlige numre for det meste hører til indendørs. Men da først der blev gjort plads til de mere stille passager, fik Blake gjort det til en rigtig interessant koncert at overvære.

Hvis man foretager en hurtig søgning på Undertoner med ‘James Blake’ i søgefeltet, vil man nok lettere overrasket finde ud af, at vi her på sitet ikke har én eneste anmeldelse med den unge brite – det til trods for en håndfuld EP’er, en enkelt fuldlængdeudgivelse samt to optrædener på henholdsvis sidste års Roskilde Festival samt Vega inden for det seneste års tid. Okay, den manglende anmeldelse fra Roskilde skyltes godt nok en sygdomsramt anmelder. Men nu skulle det være nu. På den gennemblæste græsplæne i Aarhus gæstede James Blake tidligt søndag aften NorthSide med sin soulfyldte dubstep.

Lad os starte med at få det åbenlyse af vejen: Det er virkelig fremragende musik. Blake formår at skabe interessante kompositioner med meget få midler, og kreativiteten bakkes op af en vokal, der både fremstår skrøbelig og alene, men med modulation og samples også som et separat instrument. Men når man, som det allerede i åbningsnummeret var tilfældet, foruden blæstens indvirkning på det generelle lydbillede, forsøger at kombinere en afdæmpet vokal og tilsvarende klaverstykker med en bas, hvis volumen var værdig nok til at høre med under Justices optræden fredag aften, vil det med garanti ikke forløbe fejlfrit.

Det blev meget hurtigt et billede på koncertens indledende fase. For hvor stort set hele første halvdel af søndagens sætliste blev akkompagneret af musikalske undertoner, der havde passet bedre ind på lukkede og mere clubagtige rammer, som det havde været tilfældet under de to første koncerter med James Blake på dansk grund, gav de store udendørs rammer lyd og clubfølelsen svære betingelser.

Hvor de tre herrer på scenen til gengæld brillerede var under de mere stille passager, hvor der blev plads til at danne sig et indtryk af samtlige elementer i musikken. Det kunne desværre ikke forhindres, at både “The Wilhelm Scream” og “Limit to Your Love” skulle konkurrere med udbredt smalltalk fra publikums side, og efterfølgende resulterede i publikums vandring mod den anden scene, »for nu havde han jo spillet de dér fede numre,« som jeg overhørte midt i det hele. Men netop de to numre stod for nogle af aftenens bedste.

Til sidst var der kun Blake tilbage på scenen, efter han gentagne gange havde udtrykt sin taknemmelighed over for den store support, der altid møder ham her i lille Danmark. Og dér sad han så: Ene mand med sit keyboard uden nogen som helst form for interferens fra hverken bas, guitar eller trommer med de stormende omgivelser stående i en flot, stærk kontrast til Blakes skrøbelige udtryk.

Og det enkelte stille, melankolske ekstranummer, vi blev præsenteret for, var uden tvivl koncertens højdepunkt. En koncert, som efter gerne at ville kunne gøre det hele på én gang til sidst fandt den gyldne middelvej, hvilket i høj grad bestod i at gøre det hele så simpelt som muligt og gemme høj bas og clubstemningen til en mere passende lejlighed – det var bare ærgerligt, at det hele først gik op i en højere enhed mere end halvvejs inde.

★★★½☆☆

Fotos: Mathias Laurvig, LiveShot.dk

Deltag i debat