Plader

Motion Sickness of Time Travel: s.t.

Skrevet af Mikkel Arre

Rachel Evans’ fjerde album viser hendes boblende ambient fra en hidtil uhørt ambitiøs side. 91 minutter er i overkanten, men så længe hun holder de glimtende, brusende, blide synthlinjer i bevægelse, er albummet smukt og sine steder decideret betagende.

Motion Sickness of Time Travel er Rachel Evans’ fjerde soloalbum på tre år. Dertil kommer diverse splitudgivelser samt hendes samarbejde med ægtefællen Grant under navnet Quiet Evenings. Den ganske heftige aktivitet i hjemmestudiet har ikke ført til store omvæltninger – snarere en stadig forfinelse af hendes luftige og dog pulserende lag-på-lag-ambient. Projektets foreløbige højdepunkt er sidste års nattehimmelkiggende Luminaries & Synastry, men dette nye, eponyme album er også værd at dykke ind i.

Og der er meget at give sig i kast med i de fire numre, der hver fylder en hel lp-side. Dobbeltalbummet opsummerer og rendyrker alle de essentielle træk ved det udtryk, Evans hidtil har arbejdet med, og det giver således god mening, at pladen bærer hendes kunstnernavn.

For en gangs skyld kan hendes æteriske stemme pletvist høres som andet end et fjernt ekko, og tekstlinjer som »I am the universe« og »you and I are the center of everything« er sigende for albummet. Det lyder fortsat, som om hendes snurrende synthlinjer og bredtfavnende lydbilleder ufortrødent forsøger at indkapsle fornemmelsen af at duve vægtløst rundt i kosmos. Og samtidig er intimiteten i centrum; uanset universets ubegribelige omfang er kærligheden og tosomheden afgørende.

På den måde deler Motion Sickness of Time Travel visse fællestræk med de seneste to Windy & Carl-plader, hvor parforholdets kvaler og forløsninger også er et omdrejningspunkt. Musikkens hypnotiske ligheder til trods går Rachel Evans’ ambient dog noget anderledes til værks. Her er ikke skyggen af guitar, men derimod lag efter lag efter lag af synthesizere: glitrende, brusende, ringlende, omfavnende. Derimellem svæver hendes tågede, ofte ordløse vokal, der sine steder træder lidt frem, men mestendels blot er endnu et element i det flydende lydbillede.

Tre af pladens numre består hver især af tre-fire separate passager forbundet af glidende overgange. De forskellige melodilinjer og loops løber altså ikke hele vejen gennem de mere end 20 minutter, som hver lp-side varer, men alligevel får Evans skabt en helhed. Specielt i den fremragende “The Center” lykkes det imponerende godt at få passagerne til at smelte sammen, så fremdriften fastholdes, selv om det er forskellige rytmisk betonede synthsløjfer, der leverer den.

Netop kombinationen af blidt pulserende, buklede loops og stjernetindrende synthlag – på én gang bevægelse og fredfyldt skønhed – var det fineste ved Luminaries & Synastry, og den mestrer Evans fortsat. De små, undseelige tonerækker cirkler af sted, mens synthfladerne langsomt skifter klang og tekstur. Men på Motion Sickness of Time Travel er det alligevel, som om hun er lidt mere bevidst om sine virkemidler. I ”The Dream” føjer hun f.eks. en afdæmpet, monoton baslinje til, så det rytmiske islæt bliver fremhævet, mens det boblende drive i “The Center” pointeres, så det kommer til at udgøre en effektiv kontrast til de to afsluttende minutter. Her står hendes stemme helt rent over en enkelt, sparsom synthesizer, mens hun henført og opslugt synger »nothing is the same as being wrapped up in your arms.«

Motion Sickness of Time Travel har i sandhed fortryllende kvaliteter, men magien holder ikke hele vejen. “Summer of the Cat’s Eye” er pladens eneste nummer, der består af én lang komposition, og det er mere, end Evans kan håndtere. Hvor resten af pladen udmærker sig ved, at hun får varieret og udskiftet de forskellige bestanddele i tide, er der simpelthen ikke variation nok i “Summer of the Cat’s Eye”. Der er mindre puls, og melodimaterialet rækker ikke til 20 minutter.

Med en samlet spilletid på halvanden time er albummet rigeligt omfattende, og den efterhånden ganske rene, velproducerede lyd skubber visse steder Selvet.dk-faktoren lovlig højt i vejret. Men når Motion Sickness of Time Travel rammer sit topniveau – og det gør albummet heldigvis på lange stræk – føles newage-skræk og andre bekymringer som spild af tid. Man kan trygt lade tankerne flyde, mens boblende, piblende synthmønstre puffer dem nænsomt rundt.

★★★★½☆

Hele albummet kan streames via Bandcamp.

Deltag i debat