Koncerter

Primavera ’12: OFF!, 02.06.12, Vice, Parc del Fòrum, Barcelona

Skrevet af Signe Palsøe

Det aldrende firkløver OFF! var både gemytlige og klar på at sparke publikum i mellemgulvet. Det resulterede i tre kvarters herlig bidsk og catchy, omend ikke synderlig nyskabende hardcorepunk.

»This is Mario. This is Dimitri. This is Steven. And I’m Keith.« Selvom det var kollegaen Dennis Lyxzén i Refused, som et par dage forinden havde indtaget Ray-Ban-scenen iført jakkesæt, stod det ret hurtigt klart, hvem der var hardcorepunkens største gentleman på årets udgave af Primavera. Keith Morris er – med sin fortid som Black Flag-forsanger og nuværende position som frontfigur i OFF! – da også efterhånden blevet en aldrende herre. Det afslørede han nu hovedsageligt, når han med en helt fortrolig stemmeføring og en sympatisk gestik introducerede sine bandkammerater som det allerførste på koncertens dagsorden, fortalte små hjertevarme anekdoter om sin tid i branchen eller sendte pæne ord efter kollegaer i andre bands – ikke mindst til Matt Pike fra Sleep, som ifølge Morris havde måttet aflyse deres Primavera-optræden, da Pike var blevet ramt af en blodprop.

Heldigvis var de aldrende punkdrenge, som formåede at afvikle deres koncerter på festivalen, ikke just tynget af årenes gang, og dét gjorde sig bestemt også gældende for OFF!. Så snart Morris havde talt ud, og de fire havde indtaget deres positioner på scenen, dundrede bandets eksplosive hardcorepunk ud i fjæset på publikum som et tromlende lyntog. Morris spyttede, rablede og skreg sine tekster ud til publikum over sine medmusikanters catchy riff og buldrende underlag af trommer og bas. Variationerne fra det oprindelige materiale var temmelig minimale, og det betød logisk nok, at bandets musikalske spark i mellemgulvet havde den gennemsnitslængde på lige omkring et minut, som også præger udgivelserne First Four Ep’s og det nyudkomne reelle debutalbum OFF!.

Og det var en sand fornøjelse at overvære OFF! smide hatte og hæmninger og se Morris rave omkring med sin bare isse stikkende op over de lange, svajende dreadlocks. Måske kunne hans vokal have ligget en kende længere fremme i mikset for også at give et lyrisk punch til publikum med på vejen, og måske var der ikke de store overraskelser at spore under de fires tre kvarter på scenen. Ikke desto mindre var OFF!’s koncert et tiltrængt og fængende melodisk adrenalinkick at sparke natten i gang med.

★★★★½☆

Deltag i debat