Koncerter

Primavera ’12: Spiritualized, 31.05.12, Mini, Parc del Fòrum, Barcelona

Skrevet af Sebastian Sharif

Spiritualizeds koncert var en blodfattig omgang. Frontmand Jason Pierce og co. manglede fuldkommen nerve og energi i fremførelsen af bandets ellers episke, gospel-inspirerede shoegaze.

Man får på festivaler unægtelig altid proppet en masse junk ned i svælget. Når maven knurrer, sætter jagtinstinktet i gang, og så skider man ellers hul i madpyramiden og går efter den mest saftspændte burger, der er at finde på festivalpladsen, selvom det som regel er til urimelige priser.

I nærheden af Pitchfork-scenen var der så en stand med burgere. Festligt nok havde de valgt at navngive de to burgere på menukortet efter henholdsvis Spiritualized og Godflesh som en gastronomisk homage til festivalprogrammet. Godflesh var en regulær burger, mens Spiritualized-burgeren var en vegetarburger, som der vist nok var falaffel i. På skiltet reklamerede de med, at de var ”økologiske”, og det lød ellers indbydende, så dem måtte vi da prøve. Men da vi fik dem stukket i hånden, var det en ynkelig sesambolle, der lignede dem, man køber i Netto, med ét sølle salatblad, og hverken kødet i min Godflesh-burger eller falaffelen i mine redaktionsfællers Spiritualized-ditto var ordentligt gennemstegt. Nuvel, det er blandt de ting, man kan forvente sig på en festival.

Du undrer dig jo nok  over hvorfor denne lille nuttede anekdote er med i en live-anmeldelse, og det skal jeg fortælle dig: Der er nemlig en ufattelig ironisk analogi mellem den halv-rå Spiritualized-veggie-burger og aftenens koncert. For hvor man kunne have håbet på en stor fed burger, der ligefrem dryppede af kødsaft, fik man i stedet en koncert ækvivalent til en blodfattig vegetarburger.

Det startede ellers udmærket, da jeg ankom til den ironisk nok store Mini-scene til tonerne af leadsinglen “Hey Jane” fra den nyligt udgivne Sweet Heart Sweet Light. Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke er tilnærmelsesvist så begejstret for den, som jeg er for det ubestridte magnum opus, Ladies and Gentlemen We’re Floating in Space. Siden da er det ikke lykkedes for Jason Pierce at lave en plade, der når Ladies and Gentlemens perfekte syntese af hårdtrockende, orkestral ‘space-rock’ og gospel-sentimentalisme til sokkeholderne. Men måske kunne syntesen opnås i en live-kontekst? Et spørgsmål, Spiritualized sådan set besvarede allerede et par numre efter. Svaret var nej, nej og atter nej.

Fremførelsen af “Hey Jane” kan til nøds beskrives som ‘hæderlig’, men jeg noterede mig alligevel fraværet af energi i både besætningens performance og den lyd, der kom ud af højtalerne. Pierce stod eksempelvis som en statue mere eller mindre hele nummeret igennem.
Måske skulle der bare ruskes lidt liv i de middelaldrende, stofhærgede knogler, tænkte jeg. Men Pierce var tilsyneladende veltilfreds med at stå som ‘The King of Cool’ bag sine solbriller og skænkede koncert igennem ikke publikum synderlig anerkendelse, hvilket i og for sig ville have været fint nok, hvis musikken havde sagt alt, der skulle siges.

Efter et par numre fra den nye plade fiskede Pierce Spacemen 3-klassikeren “Walkin’ With Jesus (Sound of Confusion)” ud af ærmet, hvilket umiddelbart skulle være til stor fornøjelse for fans af hele Pierces karriere. Desværre formåede Pierce på ingen måde at indkapsle sangens oprindelige ånd, men slagtede derimod den ellers uregerligt slackede original med dens to sølle akkorder ved at udsætte den for backingbandets konservatorie-polerede professionalisme. Øv!

“Walkin’ With Jesus” skulle bedrøveligt vise sig at være repræsentativ for resten af koncerten. Selv det ellers herligt melodramatiske og højstemte titelnummer til Ladies And Gentlemen med dens reference til ”Can’t Help Falling In Love With You” blev fremført i en søvnig, dilettant-gospel-version. Som et pinligt kirsebær på toppen væltede Pierce ved koncertens afslutning sin forstærker og smed sin guitar ned på den – vel at mærke med fuldt overlæg. Uagtet om det var et ”jeg-gider-ikke-mere”-nervesammenbrud fremprovokeret af stoffer (det ville i hvert fald forklare den livsløse performance) eller et forsøg på at være en rock’n’roll badass, var det højst sandsynligt det tænkeligt mest sørgelige låg at lægge på en røvsyg koncert.

Så kære Jason Pierce, smut lige en tur forbi blodbanken en af dagene… og husk lige at tage ekstra blod med til dit band. Måske bliver Primaveras pendant til Buggi-burgeren på Roskilde så opkaldt efter Spiritualized næste år.

★★☆☆☆☆

Leave a Reply