Nyheder

Trailerpark annoncerer nye navne

Skrevet af Katrine Haugaard

Den københavnske festival byder på synth og masser af calypso.

Den københavnske musik- og kunstfestival Trailerpark, har tilført 16 artister til programmet, som alle skal optræde i Københavns Skatepark fra den 31. august til den 2. september. Festlighederne bliver sparket i gang for sjette år i træk, hvor der er lagt op til masser af fest.

Brooklyn-bandet Hooray For Earth er én af gæsterne i år. De sidste par år har synthpop-gruppen oplevet meget fremgang, og har blandt andet kunne sole sig i den positive omtale fra Pitchfork og Spin. De norske Casiokids er også blevet inviteret, og ligger derfor vejen forbi med deres dansabel rytmer, som blander eurodance, afrobeat og indie.

De calypso-glade The Eclectic Moniker, indtager Trailerpark, med deres musikblanding af alternativ pop, folk og en caribiske rytmer. Og når enmandsbandet D/R/U/G/S betræder scenen, er det med euforiske kompositioner, som bliver remixet med kunstnere som Lana Del Ray, Lykke Li, Moby og Egypitian Hip Hop.

Du kan læse mere om festivalen og de andre kunstnere på Trailerparks hjemmeside.

Deltag i debat