Koncerter

Turboweekend, 17.06.12, NorthSide Festival, Aarhus

Turboweekend levede, på en kold og stormfuld søndag, op til deres rygte som et af Danmark allerbedste livebands.

Turboweekend har ry for at være et af Danmarks allerbedste livebands og vandt i 2011 prisen som Årets Danske Livenavn ved Danish Music Awards. Og i et interview med Århus Stifttidende har bandets bassist Morten Køie udtalt, at sidste års koncert på NorthSide Festival var »en af vores karrieres helt store peaks«. Denne fabelagtige koncert har utvivlsomt været medvirkende årsag til, at arrangørerne allerede nu året efter har inviteret bandet til at spille igen. Publikum er da også mødt talstærkt op på denne kolde og stormfulde søndag eftermiddag, og jeg kan tydeligt fornemme forventningens eufori blandt de mennesker, der står omkring mig.

Som en lille overraskelse har Turboweekend forud for koncerten annonceret, at de har en gæst med i år. Samtidig lovede de også, at der ville blive spillet en del nye numre, idet bandets nye plade, Fault Lines,  er lige på trapperne og udgives den 25. juni.

Første nummer er dog den gamle kending ”After Hours”. Bassen sætter tempoet og pumper på alle fire, forsanger Silas Bjerregaard slår huller i luften med sin knyttede næve, og publikum følger efter. Han ved præcis, hvordan han får publikum med, og bruger alle tricks i bogen. Ved nummerets slutning råber han således: »Sidste år var der høj sol og vindstille, men vi har i år et endnu smukkere publikum.« Umiddelbart smører han os jo lidt, men han virker sympatisk og oprigtig, og det lader til, at publikum tager imod alt, han sender ud, som var de en flok sultne søløver, der tager imod fisk fra dyrepasseren i en zoologisk have.

Næste nummer er den kommende plades førstesingle, ”On my side”, og har med sin »uh uh uh uh«-intro et næsten stadionrocket præg. Ja, jeg kom sgu umiddelbart til at tænke på ”Use Somebody” med Kings of Leon, da jeg hørte den første gang. Det skal nok blive et hit. Nummeret bærer klassiske Turboweekend-kendetegn med variationer over en four on the floor-rytme på trommerne og en dynamisk bas, der driver nummeret fremad. Det er meget iørefaldende – med en Bjerregaard i sit es, som den suveræne sanger, han er.

De to næste numre er ”Now”, hvor trommeslager Martin Øhlers Petersen får lejlighed til at brillere med sit komplekse trommespil, og ”Into You”, som, med sin urolige puls og sirene-agtige keyboardfigur i verset, bygger op til omkvædet, hvor Bjerregaard synger i falset. Derefter er det igen tid til nye numre, denne gang to i rap. Vi får ikke deres titler at vide; det første er meget mørkt og dystert, hvorimod andet nummer igen er meget iørefaldende.

Pludselig står han der så, den hemmelige gæst. Det er Steffen Brandt, og jeg må indrømme, at jeg havde gættet, at det var ham, da bandet jo har arbejdet sammen med ham tidligere på nummeret ”De brikker der aldrig faldt på plads”. Jeg regner derfor med, at det er den sang, vi skal høre, men det er det underligt nok ikke. I stedet spiller de det klassiske TV2-nummer ”Be Babalula” fra albummet Nutidens Unge fra 1984. Bandet sætter sine fingeraftryk på nummeret, som tilsættes et klubbeat, og ganske rigtigt – »begejstringen vil vitterligt ingen ende ta’«. Publikum er ellevilde.

Steffen Brandt trasker vinkende af scenen igen, og Silas Bjerregaard fyrer igen op under publikum, som han får til at hoppe i takt til en rytme, han dikterer med ordene: »nu nu nu«. Efter et stykke tid spiller Anders Stig Møller rytmen på keyboard, og vi er således i gang med nummeret ”Holiday”. Ganske enkelt fremragende showmanship fra bandets side. Efter en fed version af dette nummer, spiller bandet igen et nyt nummer, der præsenteres som åbningsnummeret fra den nye plade. Her spiller Petersen og Køie bevidst forbi hinanden i komplekse rytmiske figurer. Det lyder fremragende.

De to sidste numre er ”Something or Nothing” og ”Trouble Is”, som begge fyres af med høj intensitet, da tiden er knap. Publikum er helt oppe at køre og prøver at larme et ekstranummer frem. Bandet vil rigtig gerne, men der er ikke noget at gøre; på en festival overholdes en tidsplan nøje.

Det var en rigtig fed koncert med et band, der levede op til deres rygte som et aldeles fremragende liveband.

★★★★★☆

Fotos: Mathias Laurvig, LiveShot.dk

3 kommentarer

  • Lige et par småting – bassisten hedder Morten Køie, trommeslageren Martin Øhlers Petersen, den nye udgivelse Fault Lines og de har sammen med Ufo Yepha fremført deres version af Be babelula i DR2-programmet Backstage (kan findes på youtube).

  • En af grundene til at de valgte Be Babalula kunne jo være den historie Turboweekend har med det nummer. Da de deltog i Backstage på DR2, hvor de skulle vælge at spille sammen med UfoYeap i programmet var det jo netop Be Babalula. Men indrømmet jeg ville gerne have hørt “De brikker der aldrig faldt på plads.

Deltag i debat