Plader

Vitamin C: s.t.

Vitamin C er lyden af en hamrende hed sommerdag. En dag, hvor man ikke foretager sig meget og strander i haven eller i parken. Ude af stand til at gøre noget andet at falde hen.

Esben Korsgaard Rasmussen har selv spillet alle instrumenterne på denne forunderlige og varme sommerplade. Afmålt og køligt formår han at holde hovedet koldt på en plade, der oser af hedeslag.

Det starter med drømmende og dryppende guitar. Musikken slæber sig selv gennem pladen. Lytteren trasker efter gennem et solfyldt og alt for varmt univers. Hen over den solide bund holder de små finurlige riff fat i lytteren, inden man er ved at dratte helt om. Ikke fordi det er kedeligt, men fordi det er sådan, stemningen er: en doven sommerdag, hvor man ikke orker at gøre noget.

Det er også derfor, man ikke strander på stranden og i vandet. Intentionerne om at gøre noget er såmænd til stede, men de bliver ikke til noget. Musikken er lidt på samme måde. Der bliver taget tilløb, men lige før Esben Rasmussen skal til at hoppe på hovedet i vandet, stopper han og musikken op og tager et skridt tilbage. Tilbage til at døse.

Mens man ligger der og slapper af, kan man jo oplagt tage et kik på sine tæer. Det virker det i hvert fald til, at Rasmussen har gjort. De flydende guitarflader falder så godt sammen med det søvnige beat, der præger nummeret “Recurring Thoughts”. Den stille brise blander ekkopop og shoegazing og giver pladen og lytteren lidt fornyet energi. Her er der plads til at ånde igen, efter at varmen har banket dig i gulvet hele dagen.

Men heller ikke mere end de lidt over seks minutter, som sangen varer. Så overtager de tætte varmegrader igen med hvirvlende og vridende klaver på “Fun W. Cheap Piano”, der på ny tager pusten fra dig.

Ellers er der mest blevet plads til virkelig langsom sommer-spaceout. Guitarerne bliver lagt lag på lag, der blander sig med gamle tangenter og klagende blæsere. En stor bunke lyd vælter ud af højtalerne. Det bliver dog aldrig vildt. Det er hele tiden med udgangspunktet for øje. Springet ud i lydhavet bliver aldrig taget. Man nøjes med at soppe.

Vitamin C ender med, at musikken og temperaturen aftager. I “The Mountains Within” synger Rasmussen. Guitarerne akkompagnerer stemmen flot på dette kølige folkpopnummer. Solen er ved at forsvinde, og det samme gør de varme lyde fra musikken.

Det er ret godt. Men en gang imellem bliver det næsten kvælende varmt, og man kunne tænke sig at blive kølet ned med en dukkert i et hav af lydkaos.

★★★★½☆

Note: Esben K. Rasmussen har tidligere været tilknyttet Undertoner som skribent.

6 kommentarer

Deltag i debat