Plader

Kites & Komets: s.t. EP

Skrevet af Durita Dybczak

Vinderen af Karrierekanonen 2011, Kites & Komets, lægger ud med fængende omkvæd, men ellers ganske ufarlige numre uden kant på den første ep-udgivelse.

Mikael Kærsgaard er en travl mand. Ud over popbandet Munich, hvor han er en af forsangerne, er han guitarist i det kristne folkpopband Hymns From Nineveh. Ved siden af har han også sit eget soloprojekt, Kites & Komets, der vandt P3’s Karrierekanonen i foråret 2011, og nu efter et år har han udgivet fire numre på sin første ep, produceret af Anders Rhedin, som blandt andet også stod bag Choir of Young Believers’ debutalbum This Is for the White in Your Eyes.

Umiddelbart ser Kærsgaard ikke ud som den typiske popdreng, men lad dig ikke narre. Under det fuldskæggede ydre gemmer der sig intet mindre end en fuldvoksen popdreng med hang til fine melodier blandet med elektroniske indspark, ledet af mandlige korstemmer.

Førstesinglen ”When Love Turns to Me” er kommet i rotation på P3, hvor den bliver spillet flittigt. Heldigvis ikke helt lige så flittigt som hjemme hos undertegnede, der nysgerrigt har hørt den selvbetitlede ep igennem mange gange på det sidste, søgende efter noget. Noget mere. Både første og anden skæring har umiddelbart et lyttervenligt gemyt, for ikke at sige hitpotentiale, med behageligt tempo og klichéramte tekster som »there’s no one else / else but you / you and me, baby«. Men det er, som om Kærsgaards musik kunne trænge til at blive smittet af det mere upolerede, som hans udseende lægger op til. Jo flere afspilninger, desto mere overbevist blev jeg om, at det, jeg ledte efter, ikke var der, og i stedet begyndte det hele at ligne alt det, P3 i forvejen spiller.

Der bliver tegnet inden for stregerne på den ufarlige måde. Det er underholdende ved de første par gennemlytninger, og »ooh-ooh«-kor og fængende omkvæder er da også opskriften på et sommerhit – man kan lige høre små sommerforelskede piger gå rundt og synge »I’m not giving up on you«. Dog er det, som om man selv med kun fire numre når at miste interessen, inden de 12 minutter er gået. Den meget komprimerede lille sag kræver at kunne tænde lytteren ved første strofe, og det lykkes meget godt. At gløden så brænder ud halvvejs, er tegn på manglende kant, bid og kreativitet, hvilket resulterer i en halvlunken oplevelse.

★★★☆☆☆

Deltag i debat