Koncerter

Roskilde Festival 2012: Blondes, 08.07.12, Apollo

Skrevet af Daniel Niebuhr

Hvordan opleves det, når der på en festivalplads, som til dagligt bliver besøgt af omkring 100.000 individer, kun dukker langt under hundrede mennesker op til en koncert? Svaret på det spørgsmål fik vi af den surrealistiske stemning, der fulgte med Blondes’ optræden på Apollo.

De spillede vistnok “Lover” og en håndfuld andre numre fra deres selvbetitlede debutplade; men derudover var det langtfra musikken, der var i fokus for mit vedkommende søndag aften foran Apollo. I stedet vil jeg berette om selve den oplevelse, det var at tage til koncert med Blondes:

Jeg var bare blevet siddende på det hø- og mudderkombinerede underlag efter koncerten med Africa Hitech, før jeg nogle minutter senere blev tilbudt en plads på en af de luftmadrasser, der var blevet slæbt med op fra campingområdet. Kun omkring 20 personer var til stede – hvilket nok var gennemsnittet for hele koncerten, men tallet svingede mellem 10 og 50. Man følte sig som Palle alene i verden, men samtidig også, at vi var de heldige udvalgte, der fik lov til at bruge aftenen sammen med de to briter, mens mørke skyer langsomt, men sikkert trak ind fra vest.

Pludselig befandt jeg mig alene på luftmadrassen, førend det forventede regnvejr endelig gik i gang kort tid senere. Jeg smed mig på madrassen, åbnede min regnbuefarvede paraply og lå så bare dér resten af koncerten. Kun enkelte gange kiggede jeg op for at få bekræftet det surrealistiske scenarie: Her lå jeg, på en af Europas største musikfestivaler, der årligt har mere end 70.000 besøgende, til en koncert, der kun blev overværet af en tusindedel. Jeg kommer højst sandsynligt aldrig til at opleve noget lignende igen, og koncerten vil for evigt stå lysende klart i min hukommelse.

Når nu jeg alligevel primært skal forholde mig til musikken, er fire U’er efter min mening en fortjent karakter. Det var en veludført koncert uden på nogen måde at over- eller underpræstere, og det kunne publikums størrelse med garanti ikke have ændret på – men selve oplevelsen er uden for karakter. Man skulle uden tvivl have været der for at kunne beskrive den surrealistiske stemning, der opstod, når kun omkring en promille af festivalens samlede besøgstal koncentrerede sig om aftenens koncert på Apollo.

★★★★☆☆

Deltag i debat