Koncerter

Roskilde Festival 2012: Copenhagen Collaboration, 06.07.12, Arena

Skrevet af Signe Palsøe

Når Copenhagen Collaborations materiale i perioder ikke helt var stærkt nok til at fastholde publikums opmærksomhed, supplerede den enorme konstellation med uanede mængder af spilleglæde og kærlighedserklæringer.

Fredagens første Arena-navn var i lige så høj grad en manifestition af en række københavnske musikeres sammenhold, som det var en koncert. Copenhagen Collaboration-aliasset dækker over grupperne Alcoholic Faith Mission, Cody, Sleep Party People, Hellraiserten, Monkey Cup Dress, Stærosaurus, Before the Show, From Sarah, You. You. You. og Ondt and the Gracehoper, og samles alle disse bands, løber det op i 30 mennesker. Hvilket var præcis, hvad der var til stede på den store scene under konstellationens to en halv time lange marathon-koncert.

Copenhagen Collaboration har tidligere givet koncerter i Huset i Magstræde, men denne eftermiddag var hele holdet for første gang samlet på scenen under hele forestillingen. For en kort stund, for som budskabet lød mod koncertens afslutning: »Når vi har spillet sidste nummer, opløses Copenhagen Collaboration.«

Selvom holdet arbejder sammen på kryds og tværs til hverdag og med stor sandsynlighed igen vil producere noget sammen engang, var det tydeligt, at koncerten var en glædelig afslutning på et langt forløb med at omskrive kompositioner og hænge i øvelokalet. Før koncertstart havde gruppen postet sætlisten på deres Facebook-side, og ud over at gøre livet lettere for enhver festivaldoven anmelder gav det også et ret fint overblik over eftermiddagens menu. Her var de gennemgående ingredienser demokrati og sammenhold – hvert band var repræsenteret ved to-tre numre, som de havde smidt i den fælles pulje, og hele kollektivet efterfølgende havde arbejdet på at omforme.

Ikke overraskende resulterede det i en koncert, hvor de stærkeste sange ravede op, og andre indslag forblev en kende anonyme i mængden. I perioder deltog hele holdet aktivt i den musikalske fremførsel – var et medlem ikke blevet tildelt en af de mange guitarer, harmonikaer, messingblæsere, violiner eller et væld af andre instrumenter, der gik på omgang, røg han eller hun over i koret på scenens højre side. Under numre som den oplagte fællessang i Before the Show-hymnen “There Is No Great Love” eller Alcoholic Faith Mission-åbneren “Down From Here” fungerede denne tilgang til materialet upåklageligt, da præsentationen her dårligt kunne blive for svulstig eller højtravende. Andre gange havde grundmaterialet ikke helt brede nok skuldre til at bære læsset i de omfattende intrumenteringer, og her havde det nok været bedre, om gruppen havde forsøgt sig med mere spartanske fremførsler.

Derfor var det tit vellykket, når færre medlemmer overtog styringen, og resten af holdet trådte helt i baggrunden. På den måde var det lettere at holde fokus på numre som de fremragende “Comfort and Rage” eller “I’m Not Human at All” af henholdsvis Cody og Sleep Party People, og i begge tilfælde stod det klart, hvordan de mange mennesker kunne omforme det oprindelige materiale på en klædelig vis. Her nød sangene godt af intense opbygninger med flader af støj og dvælende passager med fokus på vokalarbejdet.

Det var måske lige i overkanten at bruge to en halv time i selskab med den københavnske indiescene, men konceptet retfærdiggjorde uden tvivl sættets mindre pågående passager. Og når musikken ikke på egen hånd tvang publikums opmærksomhed mod scenen, gjorde de mange musikeres spilleglæde og åbenlyse lykke over udlevelsen af projektet det heldigvis vanskeligt ikke at blive charmeret af konstellationen. En fin eftermiddag på Arena præget af indie-overload og kærlighed en masse.

★★★★☆☆

Deltag i debat