Koncerter

Roskilde Festival 2012: Dig & Mig, 01.07.12, Pavilion Junior

Skrevet af Sebastian Sharif

Det lykkedes Dig & Mig at tage kegler med en koncert, der var både festlig og energisk, men også uden de store overraskelser. De skamløst catchy melodier inciterede til fællessang og fik publikum til at gynge, så det var svært ikke selv at stå og trippe lidt med.

Jeg har svært ved at tænke på Dig & Mig uden at tænke ‘overeksponering’. Man behøver ikke at frekventere Soundvenue, Gaffa eller P3 længe, før man på en eller anden måde støder på bandet. Jeg har allerede set bandet tre gange uden overhovedet at have taget til koncert for at se dem. Det er ikke, fordi jeg ikke under bandet opmærksomheden, men man fornemmer ikke desto mindre et stort PR-apparat bag dem qua deres signing på Universal. Alene dét, at bandet søndag havde deres egen biograf i Pavilion-området, siger immervæk en del.

Når det kommer til steder at spille for danske bands for et dansk publikum, så er Roskilde dog creme de la creme. Det er lidt, som når danske fodboldhold spiller en Champions League-kamp på hjemmebane: Der er en mulighed for at spille sig bedre, end man er. Den af Roskilde Festivalen så brandede ‘orange feeling’ gør bare noget ved én. Og det lykkedes da også bandet at tage kegler med en koncert, der var både festlig og energisk, men også uden de store overraskelser.

De skamløst catchy melodier i “Johanne”, “Alt det vi ikke må” og ikke mindst megahittet “Skyggerne” inciterede til fællessang og fik publikum til at gynge, så det var svært ikke at stå og trippe lidt med. Bandet gjorde også alt, der stod i deres magt for at gøre koncerten medrivende. Forsangerinde Andrea Aagaard lignede nærmest Alice i Eventyrland med sit lyse hår, sin hestehale og sin babyblå kjole, dog med væsentlig mere attitude end den naive eventyrfigur, mens guitarist/sanger Kasper Maarbjerg var også i stødet og jævnligt slyngede sin guitar skråt op i luften som en uforfalsket guitarhelt.

Bandet spillede også et par numre, Maarbjerg præsenterede som nyt materiale. De virkede desværre en smule idéforladte og var desuden ikke i nærheden af debuten Sommervarmens overflødighedshorn af popmagi.

Generelt blev koncerten fra tid til anden en kende letbenet, men det er nok også forventeligt, når den musikalske formel består af punkrock-powerchords, repetitive trommemaskiner og små plask af synthesizere her og der. Derfor var koncertens længde lige tilpas, og man endte da trods alt med gå ud af teltet med et smil på læben, en livsbekræftende Roskilde-oplevelse rigere.

★★★★☆☆

Deltag i debat