Koncerter

Roskilde Festival 2012: Jakob Bro, 06.07.12, Gloria

Bro/Knak. Foto: Lasse Bech Martinussen
Skrevet af Anna Møller

I ly for regnen fandt man på Gloria Jakob Bro og Thomas Knaks samarbejde, hvor elektronik og guitar i et reciprokt forhold modsvarede og underbyggede hinandens stemmer.

Bro/Knak. Foto: Lasse Bech Martinussen

I programmet er de annonceret som blot Jakob Bro, men i virkeligheden er det naturligvis guitarist Jakob Bro, electronicamusiker Thomas Knak og den amerikanske bassist Thomas Morgan, der indtager Glorias helle af en scene fredag klokken næsten-tidligt. Naturligvis, fordi den trio netop har udgivet samarbejdet Bro/Knak, hvor de to musikere fortolker numre i en slags musikalsk gensidig udvekslen.

Udenfor har det regnet i timevis, og om det er dét eller samarbejdet mellem ny jazz’ stjerneguitarist Bro og dansk glitch-minimalismes koryfæ Knak, der har resulteret i ekstremt lange køer til alle Glorias indgange, er svært at afgøre. Inde i hellet er der fugtigt, og luften er tæt af opmærksomhed mod Roskildes smukkeste scene. Den nye plade fra de hver for sig produktive musikere indeholder en del forskellige instrumentale elementer, fortæller en meddelsom Jakob Bro. Klarinet, theramin, kor og harpe optræder blandt andet, og på sin vis kan pladen betegnes som et dobbeltalbum, hvor Bro og Knak har skabt versioner af de samme numre i et reciprokt forhold.

Koncerten består med andre ord af fortolkede numre, deriblandt Bros version af “Northern Blues” og et nummer, der – efter Knak har haft de elektroniske naller i det – hedder “Roots Rebuild”. Nummeret starter næsten afventende, mens elektronik på spring spjætter i skarpe og bevægelige gentagelser. De organiske glitchrundinger, man ellers kender fra Knaks arbejde under bl.a. navnet Opiate og i samarbejdet System, synes mere pågående og komprimerede i lyden i det nye samarbejde, selvom electronicaen stadig er boblende og livlig på en yderst tilbageholdende facon. Bros guitar er som altid ekstremt alsidig og på imponerende vis både ekspressiv og tæmmet. Så hvæser den i afmålte soloer, så lægger den sig som blød baggrund sammen med Morgans synkoperede bas.

På Glorias geometriske scenografi projiceres små film op, hvor ravfarvet væske afløser gamle optagelser af huse og svævebaner, og trioen høvler numre af sted foran det opmærksomme og snart helt tørre publikum. “Izu” er inspireret af en bestemt dragende skov i en af Haruki Murakamis bøger (jeg gætter på “1Q84” uden fuldt ud at kunne erindre det) og har fået sit navn efter en lille vulkansk øgruppe syd for Tokyo, og de tre sammenhængende “E-dur sang”, “Colour Sample” og “Epilog” får undervejs også publikum til at bevæge sig med ad tonestierne – godt hjulpet på vej af Knaks elektroniske puls. Under de tre versioner af “Mild” lyder en foruroligende rungen fra måske Knaks computer eller mixer, måske fra Bros brølende guitar, der har fået mere bas fra lydmanden. Snart lader det givende publikum de mildt sagt lige så givende musikere fri igen. Udenfor er regnen stoppet, mit hår er næsten tørt.

★★★★★☆

Deltag i debat