Koncerter

Roskilde Festival 2012: The Vaccines, 06.07.12, Odeon

Skrevet af Rasmus Riiskjær

The Vaccines spillede fredag aften én times postpunket indiepop, der blev effektivt leveret og resulterede taktfast klappen og fællessang.

The Vaccines spillede fredag aften én times postpunket indiepop, der var effektivt leveret og medførte taktfast klappen og fællessang. Særligt de energiske og punkede “Wreckin’ Bar (Ra Ra Ra)”, sangen til den danske model Amanda Nørgaard “Norgaard” og selvfølgelig den fængende og sentimentale “Post Break-Up Sex” var værd at hæfte sig ved.

Den voldsomme brug af rumklang og delay på vokalen fra gruppens debutalbum What Did You Expect from the Vaccines? anvendte de også live. Det gav en god effekt, men de nye numre var derfor en smule svære at identificere. De fik vistnok spillet hele det kun 35 minutter lange debutalbum, så der blev også spillet de fleste b-sider og et par nye, lovende indslag fra det album, der udkommer til efteråret. Når The Vaccines spiller en koncert, så har de med kun ét album i bagagen i hvert fald 20 minutters solidt hitmateriale. Det er deres force, men en smule præg af rutine skimtedes hist og her.

Den unge kvartet bestod af trommer, bas, guitar og vokal. Så simpelt som muligt og sigende for bandets kraftige lænen sig op af fortidige koryfæer inden for postpunk i den lidt poppede ende. Numre som “Wetsuit”, den lidt anderledes b-side “Tiger Blood” og den spritnye popperle “Teenage Icon”, som bandet for et par måneder siden bl.a. luftede på Coachella, fungerede glimrende. Men også den nye sang “Bad Mood” charmede sig ind på mig. Det var skønt at opleve, hvordan energien og taget i publikum, der desværre fra tid til anden blev cuttet, også var til stede, da de luftede nyt materiale.

Folk stod tæt, og der var varmt under teltdugen på Odeon. En mand tæt på mig besvimede, og det vidnede jo bestemt om en proppet menneskemængde. Derudover var det en fredelig og folkelig koncert med flere op- end nedture, hvor man kunne synge med på fjollede og skæve melodier om mislykkede forhold og glæden ved at smadre en bar. En fin og smittende opvisning i poppet postpunk.

★★★★★☆

Deltag i debat