Koncerter

Roskilde Festival 2012: tUnE-YarDs, 07.07.12, Odeon

Skrevet af Sebastian Sharif

Merrill Garbus fandt en flot balance mellem abstrakt avantgardistisme og pop-festfyrværkeri. Der var både dissonante saxofon-trut, funky baslinjer og masser af skæv rytmik, og publikum kvitterede med hujen og klappen til den helt store guldmedalje.

»I saw the sun came up earlier. I took it as a good sign,« sagde Merill Garbus aka. tUnE-YarDs under sin koncert på Odeon. I og for sig en banal konstatering, men ikke desto mindre også en poetisk betragtning, der leder tankerne hen mod en slags stammefolk-spiritualitet. Der var da også “Løvernes Konge” for alle pengene, både fordi Garbus vækkede associationer til tegnefilmens figur Rafiki, som hun stod i sin røde kjole, stormilende, med krigsmaling i ansigtet, men også på grund af hendes Afrikansk-inspirerede loopede chants med ‘Aaaaah Sebenyaaaaaaah’-faktoren helt i top.

Roskilde Festival virkede på en måde som det ultimative sted at spille for Garbus. Festivalen er notorisk kendt for sin musikalske multi-kulturalisme og store diversitet og er derfor oplagt til en åbensindet ‘freak’ som hende.

Garbus fandt en flot balance mellem det abstrakte avantgardistisk og pop-festfyrværkeriet. Der var både dissonante saxofon-trut, funky baslinjer og, nok vigtigst af alt, masser af skæv rytmik. Publikum virkede også overmåde imponerede over Garbus’ evne til at skabe meget ud af et par trommer, vokalloops og en ukulele. Der blev hujet, når Garbus leverede sine ekvilibristiske vokal-præstationer, så gådehuden rejste sig. Mine håndflader var desuden ømme efter at have klappet så meget.

Merill Garbus’ musik som tUnE-YarDs er primitiv. Det er dog ikke en dyrisk og destruktiv primitivitet, men den mest positivt tænkelige af slagsen. Hendes musik er lyden af håbet om en ny, værdig verden; at vi kan slette grådigheden og magtsygens blodige spor og skabe en ny humanitet. Det kan godt være, jeg lyder stor i slaget, når jeg postulerer det, men det er ikke desto mindre følelsen, jeg stod tilbage med efter en ekstremt livsbekræftende koncert.

★★★★★½

Deltag i debat