Koncerter

Roskilde Festival 2012: Wiz Khalifa, 05.07.12, Arena

Skrevet af Rasmus Riiskjær

Der var trommer, bas, turntables og synth, og det var også bandets fortjeneste, at denne koncert for mig nærmede sig det legendariske.

Wiz Khalifa er muligvis en af de mest musikalske og succesrige rap-acts p.t. Hans koncert var så imponerende, at jeg i næsegrus beundring må krybe til korset, hive den store skala frem og give koncerten topkarakter. Før koncerten blev der hujet så højt som til en halv Justin Bieber-koncert. Khalifa laver nemlig kommerciel, poppet og enormt vellydende hiphop for folket. At han har lavet musik til college-film (læs: hash-film) sammen med Snoop Dogg, er meget sigende.

Wiz Khalifa bar til koncerten ikke baggy hiphop-tøj, men lignede en mellemting mellem Aerosmiths Steven Tyler og Michael Jackson. Han bar en sort hat ud over en bandana med amerikanske striber og en masse tørklæder på sit mikrofonstativ. Det var en gimmick, som han også jokede med et par gange. Mange tusinde arme var i vejret, og i venstre bås oppe foran, hvor jeg stod, var stemningen på kogepunktet fra første fløjt og til det sidste ekstra-ekstranummer var fadet ud. Det var stort og hamrende iørefaldende. Selvfølgelig med masser af shouts til “Taylor Gang” og hjembyen Pittsburgh.

Megahits som “Black & Yellow” (tidligere nummer 1 på det amerikanske Billboard) og nummeret “On My Level”, der hylder glæderne ved alkohol og hash, var blandt de numre, som naturligvis fik størst respons, men der var på ingen måde tale om et sæt med få perler, nej, de var højdepunkter i det kuperede og ærkemusikalske landskab, som udgjorde koncerten. Blændende sceneshow og leveringer, et flow i verdensklasse og et velspillende og godt sammentømret liveband var blandt ingredienserne, og vi fik lov til at danse, kysse, hoppe og svinge armene til en lykkelig Khalifa, der kvitterede med sit stenede signatur-grin, som han også ofte sampler på sine albums. Der var trommer, bas, turntables og synth, og det var også bandets fortjeneste, at denne koncert for mig nærmer sig det legendariske.

En af årets allerstørste popsange må siges at være “Young, Wild & Free”, og på omkvædet var sandsynligvis samtlige mennesker i og omkring Arena med på ølkor. Lige så fed en respons fik “Roll Up”, og også her var koret af de mange tusinde fans ærefrygtindgydende. Det var en fryd. Der var flere smagsprøver fra det kommende album, bl.a. “Work Hard, Play Hard”, og de lød superlovende og blev taget godt imod. På scenens bagtæppe var under kunstnernavnet et stort peacetegn. Det her var nemlig den diametrale modsætning til hadefuld og aggressiv hiphop. Det var kærligt, beruset og berusende og herligt dansevenligt. Tak for en kanon koncert, Wiz Khalifa.

Increase the peace!

★★★★★★

Deltag i debat