Vind billetter til The Ex & Getachew Mekuria i Kulturhuset Islands Brygge

Er du lidt ærgerlig over ikke at hænge fast i mudderet på Roskilde Festival og slutte ugen af med god musik? Kunne du tænke dig en festlig søndag aften, der kan vare langt ind i mandagens arbejdsslid? Så er det med at have øjnene på stilke nu.

Undertoner udlodder 3 gange 2 billetter til den vildeste omgang free-jazz, Kulturhuset på Islands Brygge længe har set. Koncerten finder sted på søndag den 8. juli og er en del af Copenhagen Jazz Festivals ‘Jazz by the sea’-koncertrække, hvor bl.a. også Ibrahim Electric spiller.

Hollandske The Ex, der ofte beskrives som et avantgardistisk og punket impro-band med etno-træk, har forelsket sig i den etiopiske musik efter to gange at have turneret i landet. Da bandet i 2004 skulle fejre sit 25 års jubilæum, inviterede de derfor Getachew Mekuria, en etiopisk saxofonist og sanger, til at optræde med dem og ICP (Instant Composers Pool), der gennem flere årtier har holdt titlen som Hollands mest betydningsfulde freejazz-gruppe. Resultat var og er fortsat unikt: Mekurias melodier og soli blander sig med the Ex’ rytmer, støj og vokal, som bakkes op af en solid sektion af gæstende impro-horn.

Denne cocktail kan du måske få lov at sippe til, hvis du svarer rigtigt på følgende spørgsmål senest 5. juli.

Vinderne er fundet.

Indsend din kommentar

Skriv dit navn

Du skal indtaste dit navn

Skriv venligst en gyldig mailadresse

Kræver e-mail

Skriv din besked

Undertoner.dk © 2013 All Rights Reserved

Opmærksomhed til den alternative musikscene