Koncerter

Danmarks Smukkeste Festival 2012: Marie Key, 10.08.12, P3-Teltet

Skrevet af Nicklas Colerick

Marie Keys tekster beskriver det banale på en tiltrækkende og intelligent måde. Og på Skanderborg kom fortællingerne og de elektroniske elementer fra I byen igen til deres ret til en følelsesfuld og modig koncert.

Marie Key fredag kl. 18.30 i P3-Teltet virkede umiddelbart som en lidt tam affære, men det skulle vise sig at blive en yderst velspillet og MEGET følsom optræden af den unge kvinde. Der blev lagt ud med P3-hittet ”Mere snak mindre musik”, hvilket ganske udmærket karakteriserede temaet for denne koncert. Marie Key talte nemlig en hel del og kom med flere små historier mellem sangene. Det gjorde hendes musikalske verden ekstremt troværdig, og det virkede som om det var en koncert, hun og bandet havde set frem til at spille. Hendes seneste plade I byen igen er desuden en følsom og hudløst ærlig sag, og det blev videreført til koncerten.

”Mere snak mindre musik” blev efterfulgt af ”Kleptoman”, som blev efterfulgt af Keys spritnye nummer ”Crowd”, der lægger sig meget op ad hendes ‘gamle’ sange ved at være lige så ærlige og elektronisk betonede.  Hendes tekster er fine med sjove hverdagsreferencer, og de beskriver det banale på en tiltrækkende og intelligent måde. Det klæder hendes musik, at den er blevet mere elektronisk, og dermed har fået lidt flere musikalske nuancer. Keys lidt kræsende stemme supplerer godt de elektroniske momenter og gør, at musikken ikke bliver alt for kedelig. ”Crowd” blev efterfulgt af ”Partners in Crime” og det smukke nummer ”Hun er i byen igen”.

Følelserne tog dog helt overhånd for Frk. Key, da hun blev efterladt alene på scenen med sin akustiske guitar og begyndte at græde, idet den næste sang var dedikeret til hendes afdøde far. Det kunne virke lidt for ømt og følelsesbetonet, men det blev udført ekstremt troværdigt. Det var modigt gjort af Key og hun høstede publikums applaus, da hun færdiggjorde sin akustiske session. Publikum var generelt i den helt rigtige stemning og bakkede trofast Marie Key og bandet op gennem hele koncerten.

De sluttede af med at spille det andet P3-hit ”Se nu herhen”, som fik teltet til at rykke, og der opstod små danseseancer fra publikums side. Publikum krævede dog endnu mere af Key og bandet, og de blev klappet ind på scenen igen. Det virkede nærmest som om kravet om ekstranumre fra publikum var større end til Blur-koncerten dagen forinden.

Flot, følelsesladet og modig koncert af Marie Key.

★★★★★☆

Om skribenten

Nicklas Colerick

 

Biografi:
Musik har altid fyldt meget i mit liv. Jeg er vokset op i et hjem, hvor musik har spillet en central rolle. Den gamle grammofonplade i stuen spillede altid klassikere som Beatles, Jimmy Hendrix, Bruce Springsteen eller Bob Dylan. Som barn var jeg på evig jagt efter nye spændende kunstnere i min fars kolossale pladesamling. Det var altid rockmusikken, som tiltalte mig mest. Jeg blev, som mange andre teenagere, optaget af grungemusikken, hvor bands som Nirvana, Pearl Jam, Soundgarden og danske Kashmir og Psyched up Janis fangede min interesse. Deres energiske, fandenivoldske attitude og eksplosive musik åbnede en helt ny musikalsk verden for mig.

 

Indierocken og punkrocken blev efterhånden også indlemmet i mit kritiske musikalske univers, hvor The Strokes, Interpol, Editors, The National og Bloc Party har betydet meget. Senere hen blev der også plads til lidt mere stilfærdig musik som Thomas Dybdahl, Bon iver og Cody.
Elektrorocken vinder også større og større indpas i min pladesamling, og specielt de danske bands Spleen United, Veto og When Saints Go Machine er godt repræsenteret.

 

Fem favoritalbums:
Pearl Jam: Ten
Interpol: Antics
Kashmir: Zitilites
Jeff Buckley: Grace
Spleen United: Neandertahl

Skriv et svar