Plader

DJ Static: Rolig under pres

Skrevet af Maja Hirani

DJ Statics album er så afgjort en længerevarende fornøjelse, hvor den velpolerede lydside er hårdtslående og fyldt med lækre detaljer, der giver fantastisk mulighed for over 30 forskellige rappere/sangere at skinne igennem.

Rolig under pres er titlen på soloprojektet fra en af Danmarks største og bedst etablerede hiphop-dj’s. Vi har at gøre med et 28 numre langt album, hvor DJ Static har har inviteret over 30 kunstnere med til fest. Listen består hovedsagligt af danske rappere, men også sangere som Peter Sommer og Ayoe Angelica har fået en plads. Naturligt nok er langt størstedelen af albummet på dansk, men de få engelsksprogede indspark, der nu engang er at finde, gør, at albummets internationale format understreges yderligere.

Nok er Rolig under pres et DJ Static-album med lydsiden i fokus – men det er så langt fra et instrumentalt album, som det kan blive og derfor spiller det uoverskuelige line-ups indsats en mindst ligeså central rolle. Alene en overfladisk skimning af gæstelisten gør det nogenlunde tydeligt, at Statics udvælgelsesproces har været præget af en bred omgangskreds og en lige så bred smag. Dansk raps tungeste drenge er repræsenteret af kompetente folk som Jooks, Orgi-E, Tue Track og Jokeren, mens der samtidig er et hav er kvalitetsbevidste folk i stil med Pede B og Khalern. Oven i dette er den nye generation af danske kunstnere også grundigt til stede: eksempelvis Danni Toma, Raske Penge, Shaka Loveless, Young og Kaka.

Ja, det lykkedes mig både at blive smånervøs, forpustet og urimelig spændt på, hvordan alle disse nogensinde skulle blive flettet sammen til én helhed. Meget reelt var førstehåndsindtrykket en tand for overvældende til for alvor at være godt. Men efter en lille håndfuld afspilninger begyndte showet lige så stille at virke rigtigt. Statics produktioner er uhyre detaljerige og evigt udviklende. Konstante twists og velplacerede scratches i hver produktion gør, at den markante hårdt-pumpende, nakkevridende hiphoplyd aldrig når at blive stillestående eller ensformig. Lyden har tydelige, gennemgående træk fra den traditionelle boom-bap-stil og vil utvivlsomt appellere til enhver, der hellere vil knække nakkehvirvler på stribe end at sidde i trance over tung lyrik og støvede samples.

Nej, man skal ikke sætte Rolig under pres på anlægget, hvis man ønsker at høre rækken af rappere vise deres dystre sider frem. Det virker omsonst at sige, at teksterne ikke er ren sjælevandring – selvfølgelig er de ikke det, når de er leveret af over 30 forskellige. I teorien kan der vel næppe eksistere et mindre upersonligt grundlag for rappernes muligheder. Det er netop derfor, at det er så imponerende, at teksterne – trods alt – fungerer så godt. Ét er, de virker skræddersyede til Statics produktionsstil, men dertil kommer, at de unægtelig også er velskrevne. Kvalitetskontrollen har været benhård. Der bliver leveret A-game fra langt de fleste, og tanken om intern konkurrence blandt gæsterne når at strejfer én flere gange.

Lad mig kort ridse et begrænset antal af glæderne op: I den åndssvagt fængende ”Som en vinder” udgør Danni Toma og Raske Penge et makkerpar, som jeg frygtelig gerne vil høre mere fra; Supajan har aldrig mere motiveret end i den buldrende “Fat det”; Khalerns vers løber én koldt ned af ryggen på “Bad Shit”, hvor Static leverer et af de absolut hårdeste, ondeste, tungeste beats, jeg har hørt, siden El-P flåede alt midtover på R.A.P Music; i “Vinden vinder” synger Barbara Moleko et omkvæd, der er langt mere skarptskåret end hendes bidrag på L.O.C.’s seneste single (for lige at sætte tingene lidt i perspektiv), og Youngs vers har vitterligt kørt i ring ustandseligt i mit efterhånden trætte hoved (»Babylon, Babylon, I ku’ se så snart vi kom / at vi ik’ har råd til at tjekke ind på Radisson / la’ det uansvarlige komme, det ikke som I andre tror / jeg hælder Bacardi rom på alle mine brændte broer« … der var den igen); og Orgi-E og Jooks danner et sandt dreamteam på den eksplosive “Det min”, der er et højdepunkt af dimensioner. Som det forhåbentligt kan udledes, har vi et utal af nævneværdige præstationer fra begge parter.

Men 28 numre er meget, så selvom glæderne er talrige, kunne jeg uden større anstrengelse finde fem-seks numre, som jeg nok ikke havde savnet betydeligt. Eksempelvis er produktionen på “V.I.P” en anelse slatten, “Home” har noget anstrengende og malplaceret over sig, mens Yepha er ret ærgerlig at lægge øre til i “Læg dig ned” – og sådan kan man jo sidde og være negativ en stund.

Konklusionen burde dog ikke til at være til at tage fejl af. Rolig under pres er et stærkt, underholdende, muntert og givende hiphopalbum, hvor lyd og lyrik er skræddersyet, og hvor hit-potentialet er decideret overvældende.

★★★★★☆

1 kommentar

Leave a Reply