Nyheder

Made in Esbjerg hæver ambitionsniveauet

Ignug spiller en af deres sidste koncerter til Made In Esbjerg
Skrevet af Camilla Zuleger

Den jyske musikfestival serverer et inspirerende program og viser, hvad den esbjergensiske musikscene har at byde på.

Ignug spiller en af deres sidste koncerter til Made In Esbjerg

Den jyske musikfestival Made in Esbjerg, der er del af Esbjerg Festuge, har tidligere strukket sig over to weekender med fem musikløse hverdage imellem. For at kunne byde på én lang festival, som de fleste festivalgængere kender dem, byder Made in Esbjerg nu på en fire-dages festival fra onsdag den 15. august til lørdag den 18. august.

Samtidig med at have gjort programmet til en sammenhængende og overlappende musikoplevelse byder festivalen på et meget inspirerende program, hvor scenen er overladt til at vise, hvad den esbjergensiske musikscene har at byde på.

På programmet støder man på de etablerede Kellermensch, som fik æren af at åbne Orange Scene på årets Roskilde Festival. Der bliver også mulighed for at opleve en af Ignugs sidste koncerter – det danske band, der hittede i foråret, men nu har valgt at gå hver til sit. Derudover kan man også opleve Mads Bjørn, Penny Police og 11th Street Kids, der består af Lars Rock og Ace fra The Floor Is Made of Lava.

Du kan læse mere om festivalen og købe din billet her.

Leave a Reply