Nyheder

Thurston Moore og Chelsea Light Moving udgiver ny single

Skrevet af Katrine Haugaard

På baggrund af titelforvirring må Chelsea Light Moving endnu en gang udgive singlen “Frank O’Hara Hit”. Lyt til den her.

Den 25. juli hed det sig, at Chelsea Light Moving udgav singlen “Frank O’Hara Hit”. Det har senere vist sig, at singlen i stedet hed “Empires of Time”.
På baggrund af denne misforståelse har Matador Records nu offentliggjort, at den oprindelige single ligger klar til download.

Bandet Chelsea Light Moving er en ny konstellation, hvoraf det tidligere medlem af Sonic Youth Thurston Moore er et af de tre medlemmer. De har udtalt, at deres debutalbum kan karakteriseres som en hvirvelvind af rock og støj.

Thurston Moore beskriver selv vigtigheden i, at “Frank O’Hara Hit” blev udgivet i slutningen af juli måned, da det for ham er en værdifuld tid – på godt og ondt.
For at håndhæve og mindes denne tidsperiode har han valgt at skrive en sang om poeten Frank O’Hara, som mistede livet den 25. juli i 1966. Derfor er netop denne single en påmindelse om at værne om en af datidens store sprogguruer.

Lyt til den ‘rigtige’ single nedenfor:

1 kommentar

  • WUHU!! Hvor lyder det fedt. Så der er rent faktisk a life after Sonic Youth. Phew.

Deltag i debat