Koncerter

Berlin Festival: Kate Nash, 07.09.12, Hangar 4 Encore Zippo Stage

Foto: Geert Schäfer
Skrevet af Camilla Zuleger

Undertoner er på Berlin Festival. Her spillede Kate Nash og band fredag en koncert, der trods enkelte højdepunkter var noget af en skuffelse – efter to års stilhed fra hendes side er hun genopstået i ny version, som ikke umiddelbart taler til hendes fordel.

Foto: Geert Schäfer

Der var skruet helt op for forventninger med den beskrivelse af den reformerede – man fristes ligefrem til at sige reinkarnerede Kate Nash – man fandt i programmet for festivalen. Hun skulle efter sigende være modnet på den gode måde og have produceret nyt materiale, hvor hendes forkærlighed for Bikini Kill og Sonic Youth skinnede igennem. Efter den omtale var jeg helt sikkert interesseret; havde Kate Nash virkelig fralagt sig sin tidligere ret så kraftige ‘cuteness’?

Showet lagde ud med en intro med lys og lyd, der formåede at bibringe en vis suspense blandt publikum – der var lagt op til et brag af et åbningsnummer. Det kom bare aldrig. I stedet kom fire piger med instrumenter om halsen ind på scenen, indtog deres respektive pladser, og stod helt stille i to minutters tid og ventede på, at introen var ovre. For fire piger, der umiddelbart lignende nogle med utroligt meget ben i næsen og ikke så lidt attitude, var dette øjeblik som at få smækket en våd klud lige i ansigtet.

Der blev lagt ud med splinternyt materiale, som meget vel talte til denne anmelders tidligere dyrkelse af vred pigepunk, men som slet ikke fungerede hos Kate Nash, og som tydeligvis heller ikke var, hvad publikum var kommet efter. Da fjerde sang gik i gang, ”Shitfans” med tekster som »Do you dig another band?«, blev der bedre og bedre plads i hangaren, da flere og flere faldt fra.

Kvaliteten hos Kate Nash har for mig altid ligget i de underfundige tekster, som emmer af både vrede og livs-gåpåmod, og som hendes britiske dialekt, og meget accentuerende måde at synge på, bringer helt ud over kanten. Til denne koncert var der dog skruet så højt op for distortion-guitaren og den bas, hun selv spillede på, at teksterne fuldstændig forsvandt, og kun kiggede frem en gang imellem, når Kate Nash på mest ørepinende og skingre vis valgt at skrige udråb som »Fuck Everything«.

Dog skal der helt klart gå en stor cadeau til Kate Nash og band, da de lukkede den noget sørgelige affære med en opdateret udgave af ”Foundations”, der havde fået tilsat en god mængde guitar.

Kate Nash har måske ikke fuldstændig mistet sit foundation, men den aften forekom det unægtelig noget ustabilt.

★★☆☆☆☆

Deltag i debat