Koncerter

Berlin Festival: When Saints Go Machine, 07.09.12, Club X-Berg Glashaus

Foto: Thomas Schou
Skrevet af Camilla Zuleger

When Saints Go Machine leverede varen i Club Xberg lørdag nat – en koncert, der indskriver sig direkte i denne anmelders private musikhistorie.

Foto: Thomas Schou

Det ses ofte, at et band har én sætliste, én måde at fremføre den på – med andre ord: samme opskrift, forskelligt sted. Kun få gange ses det derimod, at et band har taget højde for, hvor og hvornår de går på scenen, og hvad det egentlig er, de er oppe imod.

Sådan forholdt det sig dog langt fra for When Saints Go Machine. Med en booking, der betød, at de skulle spille i det klubområde, der hænger sammen med Berlin Festival, havde de fire gutter indset, at der måtte ske noget med deres musik. Og det skal man love for, at der gjorde. Blæst bagover af tunge basrytmer og en synthesizer på overarbejde, var When Saints Go Machines som skræddersyet til den berlinske klubscene.

Koncerten afveg sætlistemæssigt ikke meget fra, hvad jeg har overværet, de par gange, jeg har set dem i København – alligevel var musikken væsensforskellig fra hvad de plejer.

Nikolaj Vonsild har normalt både live og på pladerne et godt solidt grundlag i Simon Muschinskys og Jonas Kentons synthesizere og keyboards og Silas Moldenhawers trommer. Stadig har musikken været meget centreret om hans fløjlsbløde og falsetlignende vokal. Sådan var det dog langt fra denne gang. Der var blevet skruet op for alle instrumenter og den generelle intensitet, hvad gjorde, at musikken i endnu højere grad end tidligere fremstod som ét samlet lydbillede.

Koncerten nåede klimaks mod enden, hvor nogle meget benovede danskere spillede ”Add Ends” med en outro ledsaget af en mur af bas, stroboskoplys og en horde af dansende publikummer. Med den afsluttende ”The Same Scissors” stod det klart, at When Saints Go Machine overvandt den udfordring det nødvendigvis må være at spille ikke-klubmusik i en berlinsk klub klokken 01 om natten.

Med en bas, der i skrivende stund stadig kan mærkes i maven og en trykken for ørerne, vil jeg tillade mig at gå så vidt som at sige, at det er en af de koncerter, der vil gå over i min private musikhistorie. Hvis missionen var at indtage Berlin, så må man sige, at det mere end lykkedes.

★★★★★★

Deltag i debat