Nyheder

Cæcilie Trier klar med det nye soloprojekt CTM

Se videoen til førstesinglen “Variations” fra den erfarne sangerindes nye projekt.

Måske var du en af dem, der lyttede til Det Elektriske Barometer i søndags og i så fald hørte testeren af Cæcilie Triers nye single “Variations”. Den erfarne musiker, kendt fra Choir of Young Believers og Chimes and Bells, er nemlig på vej med en ep under navnet CTM.

Den 5. november udgives ep’en Variations på Tambourhinoceros og bliver senere, engang i starten af det nye år, fulgt op af endnu en ep. Musikken er dansabel med energiske beat og vokal i fokus. Det eftertænksomme, dybe univers, som kendetegner Triers tidligere projekter, er dog stadig til stede på den nye ep. I går blev sløret løftet for den nye video til singlen “Variations”. Se den her, og glæd dig til de kommende udgivelser med CTM’s fortryllende lydunivers.

Trackliste til ep’en Variations:

  1. Elsa Palma
  2. Jewel
  3. Variations
  4. Space Grid
  5. Saul

Om skribenten

Josephine Lau Jessen

Biografi:
Jeg har en forkærlighed for melankolsk rock og en særlig hang til syre-rock fra 70'erne. Min musiksmag spænder bredt, men bliver ofte bidt af god instrumental musik med en supplerende intens vokal. I perioder har nordisk musik, især folk, fyldt meget. Jeg bliver tit fanget af musik, som formår at skabe et specielt univers, man som lytter kan sætte sig ind i. Genremæssigt er jeg ikke kræsen, elektronisk, indie-rock, shoegaze og støjrock er dog blandt favoritterne.

Fem favoritalbums:
Radiohead: In Rainbows
Erykah Badu: Worldwide Underground
Mugison: Lonely Mountain
The Smiths: The Queen is Dead
Pink Floyd: Dark Side of the Moon

Skriv et svar