Nyheder

En xx-traordinær historie eller den om ét indiestream, der blev til en del flere

Én fan var nok til at gøre the xx til the talk of town for en dag.

Begrebet ‘viral’ kommer af ordet ’virus’ og kan bl.a. referere til den måde, hvorpå nyheden om et produkt pludselig kan sprede sig kolossalt, hvis de optimale omstændigheder eksisterer. Hvis der er noget der virker, er det tilsyneladende, når folk tænker: ”Det her er godt nok sært, lårklaskende morsomt, pænt kryptisk”. Og at de så efterfølgende giver de selvsamme bemærkninger videre til en bekendt på virtuel vis, sammen med det givne objekt for bemærkningerne. I online marketingsøjemed er begrebet word-of-mouth blevet hyppigt benyttet de senere år i musik- og underholdningsbranchen i virale sammenhænge. Blandt udprægede succeshistorier kan her nævnes denne, og nok også denne, og ja, ok, denne, for bare at udpege et par stykker.

Men for nu at komme til sagen: Det massivt hypede, engelske band, the xx, har taget deres hype som følge af deres forrige udgivelse, xx, til efterretning og har nu skabt, ja, endnu mere hype. Dette ved hjælp af netop viral marketing. Det eksperiment, som Beggars Group har udført for the xx til at lancere gruppens seneste udgivelse, Coexist, er dog lidt en sær størrelse, idet den vel nok nærmest kan kaldes meta-viral. Forklaringen:

Den 3. september, godt og vel en uge før den planlagt internationale udgivelsesdato, blev Coexist sendt ud til stream til en enkelt superfan i Storbritannien. På xx’s hjemmeside var det herefter muligt at følge, på en nøje tilrettelagt geografisk oversigt, som er blevet skabt i samarbejde med Microsoft Internet Explorer, hvordan musikken efterhånden spredte sig over hele verden. Hvert lyt blev visualiseret ved hjælp af streger, der formede sig ud til de geografiske kilder, hvor lytteren havde igangsat et stream.

De første 24 timer af forsøget blev selvsamme hjemmeside så overrendt af besøgende, der ville deltage, at siden endte med at bryde sammen. I stedet for at fungere helt efter hensigten, som altså på tegnebrættet hos Beggars VP kunne betegnes som et meta-viralt eksperiment, blev udbredelsen af Coexist nok snarere så succesfuld på grund af word-of-mouth effekten. Dette skyldes ikke mindst, at musikblogs og nyhedsmedier, interessant nok, ikke opdagede eksperimentet før dagen efter lanceringen. Således kan det påstås, at folk fik nys om dette projekt ved at høre om det fra andre, frem for at det blev prakket på dem af ”autoritære” kilder.

Det kunne måske lyde fra ovenstående som om, at eksperimentet er overstået, men det er faktisk stadig muligt at sætte sit præg på verdenskortet. Undertegnede har gjort det, og du kan også gøre det ved blot at klikke her

De, der har hørt om historien om en fjer der blev til fem høns, vil givetvis her kunne se en forbindelse til historien om ét indieband, der blev lyttet til millioner af gange. På 24 timer. Det er ganske vist. Og ganske imponerende.

Kilde: Spin

Om skribenten

Mathias Eggert Wadsholt

Biografi:
Jeg vælger nok mere musik til, end jeg vælger musik fra. Det er af min klare overbevisning, at det er i tilvalget, at belønningen findes. Jeg ville have ærgret mig enormt, hvis jeg i sin tid ikke havde tilføjet Madlib og J Dilla til min daværende lidt snævre Radiohead-betonede musiksmag. Eller hvis jeg nu fuldstændig afskrev r'n'b. Nej, det ville være for tåbeligt. Dertil er Janelle Monae for sublim. Og Lianna La Havas' stemme en anelse for 'what-is-that-sound'-agtig. Eller hvis jeg nu virkelig kategorisk nægtede at give mig i kast med Tom Waits. I så fald, ingen tønder, bulder og brag. For lidt uforudsigelighed. Det er måske der, den ligger. Jeg har brug for lidt uærlighed i musik. Musik der måske antyder at ville noget, men ender med at gøre noget andet. Det storslåede, det finurlige, det smukke, men kun hvis det stritter en lille smule imod. Hvis det farer vild i mit hoved, og ikke skyder nogen genveje.

 

Fem favoritalbums:
Radiohead: Kid A
Blur: Think Tank
Tom Waits: Small Change
J Dilla: The Shining
Beach Boys: Pet Sounds

Skriv et svar

boeger