Koncerter

Fotoreportage fra Undertoner præsenterer… Blood on a Feather + Own Road, 08.09.12, Beta, København

Sarah Hepburn
Skrevet af Anna Møller

Blood on a Feather og Own Road spillede op til tredje omgang af Undertoner præsenterer…, der denne gang stod i den eksperimenterende folks hjørne og godtede sig.

Sarah Hepburn fra Blood on a Feather

Samme aften som mindekoncerten på Loppen for den afdøde lydmand Ralph Rjeily, lydkunst-festival LAK lige rundt om det amagerkanske hjørne og en VM-kvalifikationskamp mod Tjekkiet afholdt spillestedet Beta og Undertoner for tredje gang deres fælles arrangement ‘Undertoner præsenterer…’ i går.

Koncerten bød på eksperimenterende folk fra Own Road og Blood on a Feather og Undertoners hus-dj’s Dykkerklokken og Den danske model aka skribenterne Mikkel Arre og Kasper Würtz, der med egne ord spillede ‘dybhavsfolk side om side med opadstræbende ambient, renfærdige neoklassiske kompositioner omgivet af diset tusmørkepostrock’. Det betød vistnok ikke bare William Basinki, men også Olesen-Olesen.

Enmandsbandet Own Road lagde første flise i aftenens musikalske mosaik med guitarfolk, vokale og instrumentale loops og til tider næsten shamanistiske lyde, og Own Road aka Simon Skjødt Jensen takkede da også publikum for ikke at været blevet hjemme for at se fodbold. Der i øvrigt jo alligevel endte 0 -0.

Før Blood on a Feather indtog scenen lidt over 23, blev der uddelt numre til alle publikummer, og selv dørmænd og bartendere fik lov til at deltage i konkurrencen om to partoutbilletter til dette års Festival of Endless Gratitude. Festivalen spænder af 20.-22. september på Music House CPH på Refshaleøen, og man kunne til koncerten på Beta købe billetter til festivalen til en samlet tilbudspris. Oplagt, da Own Road og Blood on a Feather i den ene eller den anden konstellation begge er rutinerede FOEG-bands. Og oplagt, fordi Undertoner elsker en rask konkurrence, der kan afvikles fra en scene.

Oddsene var da også gode, så en bartender og en menig publikummer løb med præmierne, som Tobias fra FOEG stod klar til at uddele.

Den skæbnesvangre nummerrulle - efter endt mission

Derefter blev det tid til hovednavnet Blood on a Feather, der åbnede med sfærisk støj og kombinerede psykedelisk folk og labyrintisk dronemusik – og i øvrigt dedikerede hele koncerten til netop Ralph Rjeily.

Harmonium messede af sted sideløbende med fritvoksende og langstrakte guitarfigurer, og akustisk fingerspil udgjorde melodiøse rundinger i lydlandskabet.

Mikkel Elzer fra Blood on a Feather

Tak for en dejlig aften i en travl weekend!

Fotos: Signe Palsøe og Anna Møller

Om skribenten

Anna Møller

Biografi:
Som så mange andre er jeg opvokset i et hippiehjem med en pladespiller og et par meter lp’er. Da jeg som barn og teenager selv fik lov til at styre pick-uppen, så var det Savage Rose, Beatles, Shit & Chanel, Kim Larsen & Bellami og Doors, der oftest kom på. Sådan kan man opdrages rent musikalsk uden overhovedet at have bedt om det. Da vi i gymnasiets første musiktimer skulle tage et nummer med, som vi syntes var fedt, havde de andre Eminems ”Stan” med, mens jeg havde ”Cowboys” med Portishead. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at de andres nummer fik langt den bedste respons. Min musiksmag bunder i en forkærlighed for de lagdelte og langstrakte toner, hvor vokal intensitet og velskrevet og ukonstrueret lyrik er klare darlings. Især det mørke og repetitive musiklandskab, der samtidig bevarer bevægelighed og hypnotisk nerve, er noget, der går lige ind.

Fem favoritalbums:
Portishead: Third eller s.t.
The Beatles: Abbey Road
Silo: Alloy
Neil Young: After The Gold Rush
The Band: s.t.

Skriv et svar