Holy Shit er ude med ny lyd

Musikeren Matt Fishbeck står bag soloprojektet og det dertil hørende flabede navn Holy Shit. Ud over Matt Fishbeck gæstes holdet også sommetider af Ariel Pink, som bruger sin krøllede hjerne til at komme med indspark.

Da Holy Shit snart kommer ud med deres fjerde album, har de valgt at gøre singlen ”You Made My Dreams Come True” tilgængelig for folket. Holy Shits nyeste nummer er oprindelig fra Human Ear Complication og er dermed et næsten fem år gammelt nummer. Derfor er ”You Made My Dreams Come True” en genfortolkning, som giver Matt Fishbecks bud på en næsten otte minutter lang hi-fi-version.

Her kan du høre ”You Made My Dreams Come True” og fornemme, hvordan det lyder, når musikalske toner fra 60’er-pop-nostalgi møder en lettere beskadiget kassettebåndoptager.

Hele Holy Shits nye album er at finde på reolerne fra november.

Indsend din kommentar

Skriv dit navn

Du skal indtaste dit navn

Skriv venligst en gyldig mailadresse

Kræver e-mail

Skriv din besked

Undertoner.dk © 2013 All Rights Reserved

Opmærksomhed til den alternative musikscene