Nyheder

Chris Cohen kommer til København

Musikeren Chris Cohen tager til efteråret på Europa-turné og lægger vejen forbi Spilletstedet Stengade den 23. november.

Til efteråret drager multi-instrumentalisten Chris Cohen på Europa-turné, hvor han besøger Spillestedet Stengade den 23. november. Den 37-årige Cohen har netop udgivet pladen Overgrown Path, der er en musikalsk udflugt til et psykedelisk landskab med småskramlet og tilbagelænet rock.
På trods af at dette er Chris Cohens debutalbum, er han ikke ubevandret på den musikalske scene. Han har i de sidste 15 år tilbragt tid i selskab med alskens musikere, herunder blandt andet Deerhoof og Cass McCombs.

Med udsigt til Cohens kommende københavnerbesøg er der lagt op til en spændende koncertoplevelse med en omgang skæv og hjemmelavet musik.

Lyt numrene fra hans nye skive igennem nedenfor:

Deltag i debat