Plader

G.O.O.D Music: Cruel Summer

Skrevet af Niklas Kiær

Kanye West er på toppen af sin karriere. Kan han holde dampen kørende med gruppe-projektet G.O.O.D Music, som inkluderer Common, Pusha T, Big Sean, John Legend m.fl.? Kan den store sammenslutning af rappere og producere munde ud i et homogent projekt, eller bliver forvirringen total?

Kanye West gør, lige hvad der passer ham. Da han slog igennem, var det på hans egen måde; når han får respekt som en af verdens bedste producere, så skaffer han produktion udefra; og når han er på toppen, opfinder han nye måder at udfordre sig selv på. Det er i høj grad det, der gør, at han er bag flere af de bedste hiphop-udgivelser de sidste 10 år.

Et af de projekter, som indtil nu ikke har fået meget tid i Kanyes travle skema, er pladeselskabet G.O.O.D Music. Selskabet har eksisteret siden 2004, men ud over Common- og John Legend-udgivelser har det været småt med aktivitet – så småt, at rapperen Consequence skred og beskyldte Kanye for at holde ham tilbage. Det har dog været klart, at det var Kanyes plan, at der skulle ske noget de seneste par år, hvor prominente navne som Pusha T, Q-Tip, Mos Def og nyere navne som CyHi The Prynce, Big Sean og Kid Cudi er blevet sat sammen på kryds og tværs af stilarter.

Denne sommer skulle det hele så gå op i en højere enhed. Efter det velanmeldte monstrum af et album, My Beautiful Dark Twisted Fantasy, som Kanye udgav i 2010, var der i år tid i kalenderen, til at holdet skulle samles og vise, at de er skridtet over de andre hiphop-kollektiver som Rick Ross’ Maybach Music Group, T.I.’s Grand Hustle og især Birdman og Lil’ Waynes Ca$h Money Records.

Rygterne svirrede om et album allerede i foråret, men albummet udeblev. Så var det i august, men albummet blev udsat gang på gang, og kom så først midt i september, hvor noget af medie-omtalen allerede var ved at dø ud. Hele planlægningen har virket uprofessionel, hvilket ikke ligner Kanye – og efter at have hørt albummet kan jeg da også have min tvivl om, hvor meget han egentlig har haft med albummet at gøre. Det virker lidt, som om han har mistet interessen halvvejs, men pladeselskabet har insisteret på at gøre det færdigt alligevel.

Albummet er ikke dårligt. Mange af albummets numre har virkelig gode beats i en aggressiv trap-stil, som man ikke normalt associerer med nogen af rapperne på G.O.O.D Music, og det er da også meget forskelligt, hvor godt det passer dem. For at starte med hovedet af denne musikalske Megatron, så virker Kanye inspireret på den gode gamle måde. Han har aldrig været den teknisk bedste rapper, men linje efter linje er han på. Jeg morer mig gang på gang over flabetheden i »Tell PETA my mink is dragging on the floooor.« Produktionsmæssigt har Kanye dog ikke rørt meget. Han har co-produceret næsten alle numrene, men kun “The One” og “New God Flow” er i realiteten kreeret af ham.

Dette er dog ikke et stort problem for albummet, for især Hit-Boy er i stærk form, men også bidrag af Lifted og supertalentet Hudson Mohawke slår til. Stilen er gennemført, hit-orienteret, men alligevel spændende nok til at fænge over et helt album. Det er ikke på højde med solo-skæringerne fra Kanye, men det er der også meget lidt, der er i hiphop. Beatsene på “Clique”, “Mercy”, “Cold” og “Higher” er radio-hiphop i den absolutte top. Og så kunne jeg godt tænke mig et længere samarbejde mellem John Legend og Hudson Mohawke efter at have hørt “Bliss”.

Værre står det dog til med rappen på albummet, og det er her, man ikke kan tænke andet om projektet, end at det er en totalt kommerciel satsning. Big Sean, CyHi The Prynce og især 2 Chainz er spild af ord. Gang på gang er det dem, der får mest tid, og gang på gang kommer der forudsigelige og fantasiløse vers ud af det. Hvis jeg var Kanye, havde jeg i hvert fald mistet tålmodigheden.

De mere rutinerede rappere som Common og Pusha T virker til at blive trukket ned af manglen på konkurrence, og det er kun Wu-Tang med Ghostface Killah og Raekwon, der formår at krydre projektet med lidt kvalitets-rap på hhv. “New God Flow” og “The Morning”. Man kan undre sig over, hvad der blev af Mos Def og Q-Tip på projektet, men sidstnævnte har luftet rygtet om en Cruel Winter-plade, hvor han skulle være med på.

Cruel Summer er ikke en dårlig plade, men den er ikke på Kanyes sædvanlige niveau. De mange store armbevægelser munder ud i meget lidt. Det er sjovt at høre R. Kelly og Kanye på samme nummer, men det er absolut ikke særlig sjovt at høre Big Sean rime alt på røv, og 2 Chainz rappe »Rain pourin’, all my cars are foreign / All my broads are foreign, money tall like Jordan.« Det bliver ikke meget værre.

Albummet er godt at nikke nakken til, takket være de gode produktioner, men når det er røget af anlægget igen, så er det hurtigt glemt. Lidt for meget form, lidt for lidt indhold. Det er en ommer, Kanye, men jeg glæder mig til at se, om Cruel Winter bliver til noget.

★★★½☆☆

Deltag i debat